Iron Maiden: Uopslidelig heavy metal-magtdemonstration på Helviti
Onsdag aften var kulminationen på festivalens første dag endelig kommet. Helviti-scenen dannede rammen om intet mindre end sværvægterne Iron Maiden, der bragte deres episke ”Run For Your Lives”-world tour til Refshaleøen med et set, der fokuserede benhårdt på bandets første ni album. Efter den klassiske UFO-introfilm og de velkendte toner fra ”The Ides of March”, eksploderede pladsen i et sandt triumftog med ”Murders in the Rue Morgue”.
Bruce Dickinson er måske nok blevet en ældre herre, men rent aktivitetsmæssigt har han fuldstændig glemt den del af dåbsattesten. Det er dybt imponerende, hvordan han render scenen tynd med samme energi som for 30 år siden. Allerede under ”Wrathchild” var hele pladsen og bakken fuldstændig med; horn og næver blev strakt mod himlen i et væk, og da maskotten Eddie indtog scenen som det absolutte visuelle højdepunkt allerede i tredje nummer, ”Killers”, var festen for alvor forseglet.
For denne anmelder kom det første helt store gåsehudsmoment under ”Phantom of the Opera”. Det er en gigantisk personlig favorit. Jeg kan tydeligt huske, hvordan vi vendte tilbage til det nummer igen og igen, når vi sad på teenageværelset og hørte det ikoniske livealbum *Live After Death* – som i min bog stadig står som verdens absolut bedste liveudgivelse. At høre den live på betonen med knivskarpe guitarharmonier var intet mindre end sublimt.
Sættet var pakket med historisk guld. Under ”Powerslave” blev der blændet op for masser af ild på scenen, mens Bruce fór rundt iført sin klassiske egyptiske fuglemaske. Det lignede efterhånden mere et rituelt samlingspunkt end en regulær optræden, og moshpitten og crowdsurferne fik for alvor frit løb under ”2 Minutes to Midnight”. Hvis der var et lille lavpunkt undervejs, må det være ”Rime of the Ancient Mariner”. Det er et fantastisk nummer, men det lange, atmosfæriske mellemstykke mister desværre en smule af sit momentum i en hæsblæsende festivalsammenhæng.
Det blev dog hurtigt glemt, da fællessangen for alvor tog over på ”Run to the Hills”. Herefter fulgte perlerne på en snor: ”The Trooper” med en sabel-svingende Trooper-Eddie på scenen og Bruce med det danske flag, fulgt op af en intens ”Hallowed Be Thy Name”, hvor Bruce sang fra sit bur, inden det obligatoriske ”Scream for me, Copenhagen!” rungede over pladsen under ”Iron Maiden”.
Visuelt må man bemærke, at meget af det klassiske teater og de fysiske kulisser i dag styres og bæres af de gigantiske storskærme frem for de fysiske bagtæpper fra gamle dage. Men musikalsk er der intet at sætte en finger på. Bandet og den præcise rytmesektion leverede heavy metal i sin reneste og mest uopslidelige form.
Ekstranumrene satte det ultimative punktum. Churchills berømte tale i højtalerne skød en hæsblæsende ”Aces High” i gang, efterfulgt af det gigantiske, obligatoriske korkavalleri på ”Fear of the Dark”, inden der blev lukket og slukket med en perfekt, nostalgisk ”Wasted Years”. En sand magtdemonstration fra genrens ubestridte konger.
Setlisten denne aften var:
Murders in the Rue Morgue
Wrathchild
Killers
Phantom of the Opera
The Number of the Beast
Infinite Dreams
Powerslave
2 Minutes to Midnight
Rime of the Ancient Mariner
Run to the Hills
Seventh Son of a Seventh Son
The Trooper
Hallowed Be Thy Name
Iron Maiden
Ekstranumre:
Aces High
Fear of the Dark
Wasted Years
Tekst: Martin Hildebrandt