Volbeat: Massiv fællessang, uvejr og en brat afslutning på en omdiskuteret lørdagsfest
Volbeat er et af de få bands på årets plakater, der ikke bare samler Copenhell-publikummet – de deler det. De er hverken universelt elsket eller respekteret i de mest rabiate metalmiljøer, og online-diskussionerne om deres berettigelse som headliner lever i bedste velgående. Men uanset hvad de mest “true metalheads” måtte mene resten af året, så må man bare sande én ting, når det gælder: Volbeat er et af de bands i nyere dansk historie, flest mennesker kan synge med på. De står et sted mellem det tunge groove og det absolutte folkeeje.
Efter introen ”Born to Raise Hell” lagde bandet hårdt ud med ”The Mirror and the Ripper” og ”Lola Montez” foran en plads, der trods rygter om det modsatte var særdeles godt fyldt op. Frontmand Michael Poulsen var i strålende humør, sendte en tak til publikum for at have overlevet den historiske rekordvarme, og leverede undervejs kække stikpiller: ”Kan I holde det ud? Også alle de der ’true metalheads’ derude?”. Samtidig var det tydeligt, at Flemming og resten af bandet var langt mere i bevægelse på den enorme scene end tidligere, hvilket klædte showet gevaldigt.
Sættet var en rutineret balancegang mellem det polerede og det tunge. Numre som ”By a Monster’s Hand” og det herligt lange ”In the Barn of the Goat Giving Birth to Satan’s Spawn in a Dying World of Doom” holdt med deres hårde guitarer en solid forbindelse til metalkernen, hvilket udløste både moshpits og en lind strøm af crowdsurfere. Den følelsesladede ”Fallen” blev traditionen tro dedikeret til Poulsens far, mens en flabet udgave af ”Sad Man’s Tongue” faldt med ordene: ”Vi er ikke inspireret af Johnny Cash – vi har fucking stjålet den fra ham!”
Koncertens absolutte højdepunkter fandt vi dog i gæsteoptrædenerne. Det er svært at holde fast i sin skepsis, når Johan Olsen træder på scenen, og tusindvis af tændte mobiltelefoner oplyser natten under ”For Evigt”. Der blev sunget så massivt med fra pladsen, at forbeholdene for en stund fuldstændig forsvandt. I den stik modsatte grøft fik vi aftenens største og mest vellykkede overraskelse, da Martin Leth fra det danske death metal-band Strychnos blev præsenteret som ”Danmarks bedste growler” og leverede en fuldstændig forrygende, raserende gæstevokal på ”Evelyn”.
Under ”Let It Burn” begyndte naturens egne kræfter dog at blande sig i scenografien, da de første rigtige tordenlyn klippede hen over horisonten. Bandet nåede at klemme ”The Human Instrument”, den uundgåelige ”The Garden’s Tale” (igen med Johan Olsen) og ”Seal the Deal” af, alt imens uvejret trak faretruende tæt på.
Og så skete det, der ikke må ske for en headliner: Med cirka 15 minutter tilbage af koncerten måtte showet stoppes øjeblikkeligt på grund af det massive tordenvejr og lynnedslag. Det betød desværre, at de planlagte smaskhamrende hits ”Still Counting”, ”A Warrior’s Call” og den nostalgiske ”Pool of Booze, Booze, Booza” måtte streges fuldstændig fra setlisten. En ekstremt brat og antiklimatisk afslutning på en ellers flot leveret og hitspækket magtdemonstration. Volbeat leverede præcis den sikre vinder og det fælles projekt, som en udmattet festivalplads havde brug for – lige indtil himlen åbnede sig.
Setliste:
1. The Mirror and the Ripper
2. Lola Montez
3. Demonic Depression
4. Fallen
5. Sad Man’s Tongue
6. The Devil’s Bleeding Crown
7. By a Monster’s Hand
8. Guitar Gangsters & Cadillac Blood
9. In the Barn of the Goat Giving Birth to Satan’s Spawn in a Dying World of Doom
10. Heaven nor Hell
11. Shotgun Blues
12. For Evigt (Feat. Johan Olsen)
13. The Devil Rages On
14. Evelyn (Feat. Martin Leth)
15. Let It Burn
16. The Human Instrument
17. The Garden’s Tale (Feat. Johan Olsen)
18. Seal the Deal
*(Aflyst pga. tordenvejr: Still Counting, A Warrior’s Call, Pool of Booze, Booze, Booza)*
Tekst: Martin Hildebrandt
