På dette års udgave af Smukfest hvor der desværre var langt mellem snapsene når det gælder rock og metal, kom BAEST heldigvis forbi bøgeskoven, en sen lørdag aften. Kl. 23.15 skulle de igen forsøge sig med at vise Smukfest gæsterne hvad dødsmetal er, og hvordan man lige barberer den ged.
I år var tredje gang BAEST var med til at vælte bøgeskoven. Og de har roligt men stødt arbejdet sig op af rangstigen på Smuk.
I 2018 spillede de foran et sparsomt publikum på festivalens mindste scene i Sherwood området, hvor de fleste komme forbi ved et tilfælde, efter de havde været ovre at høre Tom Jones.
I 2023 var de sendt i teltet, hvor de vel spillede foran knap 2000 gæster.

Denne gang var de sat på Smukfest’s største Metalscene scene (ikke Bøgescenen), Stjernescenen, hvor kunstnere som bl.a. Iggy Pop og Megadeth også har spillet for ikke så forbandet længe siden. Og der var godt med mennesker. Måske omkring 5-6000 var i området, og de fik sig alle et godt stykke med BAEST.
Vi har oplevet gennem de sidste 4 år, at Smukfest endelig har fået løsnet op i forhold til hvordan man på opføre sig under en metalkoncert. Mere om det senere.
BAEST var netop vendt tilbage til Danmark efter koncerter på Brutal Assault i Tjekkiet, og Malmö Massacre i Sverige. Nu var det Smukfest i Skanderborg.
Det jeg elsker ved BAEST er at de ikke bare kommer og spiller endnu et job. De kommer og fester med alle dem de har foran sig. Om det er 500 mennesker, eller 30000, så giver de sig fuldt ud. Og det gjorde de også her på Smukfest. Selvom klientellet er lidt anerledes en på Brutal Assault, så fyre de den af, og får publikum med. Bevares – der kunne spottes metalhoveder i bøgeskoven, og det var fantastisk. Tak for at komme og feste med.

“Colossus” og “Misfortunate Song” satte gang i hele balladen, stærkt efterfulgt af “In Loath and Love” og “Mouth of the River”. Og på dette tidspunkt var det ikke til at se i publikum hvem der var metalhovede, og hvem der var pop-pige, som bare kom for at se giraffen. Alle festede, hoppede, headbangede, og kastede om sig med håndtegn. Ingen fordomme, ingen forargelse. Alle havde en fest – metalhoveder og pop-prinsesser arm i arm. Helt fantastisk!
BAEST er det ultimative fede liveband indenfor genren. Ingen “just another day at the office” attitude. Og til trods for en masse rejseaktivitet, så spillede og performede de igen røven ud af bukserne, som var der ingen dag i morgen.

Og vi (yours truly udsendte) fik det vi har hungret efter de sidste mange BAEST koncerter – De spillede fanme “Gula”. Deres nok til dato langsomste og tungeste nummer. Det var farking fedt, og grimt af helvede til. Yeah Baby!!!
Nå… Jeg lovede jo at komme tilbage til hvordan publikum kunne-, og måtte opføre sig. Der blev moshet, der var circlepit – en ordentlig en af slagsen endda. Der var sågar wall of death. Jeg tror der hvor vagterne gik mest i panik, var første gang Simon hoppe ud til publikum og stod på skuldrende af folk – hvilket nærmest er blevet hans varemærke. Det virkede ikke som om vagterne var helt med på den… For satan de havde fat I ham, så han ikke forsvandt helt væk i mængden. Det var vist under “Genesis”. Så jo – Det der med at man ikke må feste til metal på Smukfest, kan vi godt, én gang for alle, smide i graven.

Senere var vagterne mere forberedt på Simon, da han stillede sig ud i mængden, og lod publikum løbe omkring ham mens han agerede juletræ.
Jeg kunne egentlig blive ved med at skamrose BAEST for deres optræden, men det vil snart være på grænsen til kvalmende fløde. Men de kan ikke andet end få topkarakter for denne omgang. Vi var fanme underholdt – igen! Tak BAEST.
/ fravn


-
BAEST - Smukfest 2026
Setlist
- Collossus
- Misfortunate Song
- In Loathe and Love
- Mouth of the River
- Genesis
- Gula
- Ecclesia
- Necro Sapiens
- Depraved World
- Meathook Massacre
- Stormbringer