Mercenary: Rutineret dansk metalarv, tårnhøje melodier og nordjysk Wall of Death
Når snakken falder på dansk metalarv og evnen til at balancere knusende tyngde med storslåede, melankolske melodier, er det umuligt at komme udenom Mercenary. Og denne tidlige aftentime i Næstved beviste veteranerne endnu en gang, hvorfor de fortsat indtager en helt særlig status på den hjemlige livescene.
Der var tæt pakket foran scenen fra start, og publikum var klar med horn, løftede næver og fadøl i massevis. Sættet blev skudt i gang med den energiske “Soul Decision”, og det stod øjeblikkeligt klart, at bandet var mødt op med et tårnhøjt overskud og en vild lyst til at nå helt ud over scenekanten.
Frontmand René Pedersen er en formidabel showmand, der ejer scenen med sin bas og voldsomme vokalspændvidde – og han havde ikke brug for lang tid til at varme pladsen op. Allerede under andet nummer, favoritten “Through Our Darkest Days”, indbød René til fællessang, og festivalpublikummet greb opfordringen prompte. Når et band spiller knivskarpt og samtidig sprudler af ren spilleglæde, er succesen næsten i hus; når publikum så bakker op i det omfang, er koncerten i mål.
En af koncertens helt store styrker var den eminente balance i sætlisten. Vi blev både præsenteret for nyere, stærke udspil som “Where Darkened Souls Belong” og lukkeren “Beyond the Waves” fra *Soundtrack To The End Of Times*-albummet, samt et kærkomment dyk tilbage til milepæle i diskografien. Tur-retur 20 år tilbage i tiden til udgivelser som *The Hours That Remain* bød på perler som “Black Heart, Dead Tissue” (eller “Black and Hollow”) og titelnummeret fra *Firesoul*, hvilket beviste, at folk bestemt ikke har glemt de klassiske anthems.
Der var gang i moshpitten koncerten igennem, men et af højdepunkterne faldt, da René på ægte nordjysk manér dirigerede pladsen: *”Jeg skal bruge jeres hjælp – spred jer ud til siderne, og når jeg så råber GO, så render I kærligt, men bestemt ind i hinanden!”* Det udløste en bragende Wall of Death under “Firesoul”, og der blev crowdsurfet flittigt ovenpå det tætte rytmearbejde.
Mercenary balancerede elegant mellem melankoli, tårnhøje melodier og uforfalsket tyngde. Det var en opvisning i, hvordan årtiers erfaring og stærke sangskriverevner omsættes til en overbevisende og smittende live-oplevelse.
Tekst: Martin Hildebrandt