Allerede da nogle af de første bands til årets Copenhell blev offentliggjort, fik jeg sat et stort fedt hak ud for Biohazard – et band jeg har hørt siden gymnasiet – så nu kunne jeg endelig, efter 30 års ventetid, få dem oplevet live – så det var med forventningerne skruet godt op at jeg så frem til denne koncert – som en lille ekstra prik over det berømte i, så havde jeg vundet en omgang meet’n’greet med Billy fra bandet – oh lad mig bare lige indskyde – hold kæft han er cool – og en mand med masser af gode ting på hjerte.
Tilbage til koncerten, hvor der var godt fyldt foran Hades. Det hele startede ud med “Shades Of Grey” og så var festen skudt i gang – og den fortsatte direkte over i “Tales From The Hard Side” og “Urban Discipline” – hvorefter folk blev inviteret til at crowdsurfe og komme helt op på scenen “Der er kun 3 vagter – de kan da ikke stoppe jer – der er øl til den første der kommer herop!” – og den opfordring tog folk imod – der blev crowdsurfet i massevis – og en hel flok nåede også op på scenen – og der var også de lovede øl til de første…
Festen fortsatte med “Black and White and Red All Over” hvorefter Billy hoppede ned fra scenen og befandt sig midt i pitten til “Wrong Side Of The Tracks” – det var hardcore på den helt rigtige måde – leveret af et band, der var til stede – og selvom de måske kan ligne nogle farlige typer, så var der grin og smil hele vejen rundt fra bandet. Vi fik også deres cover af Bad Religion nummeret “We’re Only Gonna Die” – eller de kalder det jo ikke selv et cover – de siger at de har stjålet sangen – men stjålet eller ej, så var dette også et nummer, der blev leveret med overbevisning. Festen fortsatte med den ikoniske “Punishment” og “Hold My Own” blev dedikeret til Limp Bizkit – og det hele blev rundet af med Beastie Boys nummeret “No Sleep ‘Til Brooklyn” – og er Biohazard målestok for energiniveauet i Brooklyn, ja, så er der ingen der får sovet.
Biohazard kom så og sejrede – sammen med publikum – alle havde en kæmpe fest – så alle forventninger jeg havde til koncerten blev opfyldt og mere til.
Afsluttende håber jeg så ikke, at der skal gå 30 år, før jeg får dem at se anden gang.
Setlisten denne dag var:
State of the World Address
Shades of Grey
Tales From the Hard Side
Urban Discipline
Black and White and Red All Over
Victory
Wrong Side of the Tracks
Five Blocks to the Subway
Love Denied
We’re Only Gonna Die
Punishment
Hold My Own
Tekst: Martin Hildebrandt