De svenske veteraner fra HammerFall kom og underholdt os på Hades – og underholde det er noget de kan.
Jeg har set HammerFall live mange gange efterhånden – så der var ingen tvivl om jeg skulle opleve dem, da de kom på Copenhell plakaten.
HammerFall er et rigtig godt festival band – de forstår at man skal komme med en overvægt af “greatest hits” – og så kan man garnere med et par nye numre her og der – hvilket HammerFall da også fint fik skruet sammen.
Forsanger, Joacim Cans, er en gudsbenådet entertainer – og ved hvad der skal til, for at få publikum med – som han selv præsenterede hvad vi kunne forvente os “Old songs, new songs…and a bit in between… and no fucking balads” – den tog publikum rigtig godt i mod.
Det blev surfet i massevis og der var også gang i flere omgange pit.
Undervejs blev vi også “undervist” i hvordan man synger med på deres kendingsmelodi “Let The Hammer Fall” – og dette virker altid – også denne dag. Ja, generelt var det en koncert fyldt med “syng med”-potentiale – og det blev til fulde forløst.
HammerFall fik også spillet deres hyldestsang til Sweden Rock “We Make Sweden Rock” – og fik den dedikeret til os på Copenhell – og det blev modtaget rigtig fint fra publikum.
Koncerten med HammerFall var som forventet en rigtig god oplevelse – bandet leverede igen – og publikum var med fra start til slut.
Setlisten denne aften var
Any Means Necessary
Renegade
Hammer High
Let the Hammer Fall
Last Man Standing
(We Make) Sweden Rock
Hail to the King
Hearts on Fire
Tekst: Martin Hildebrandt