Volbeat- Jyske Bank Boxen – 18. oktober 2022

fravn_photography

I går var de danske rock og metal giganter Volbeat, forbi Jyske Bank Boxen, som det andet stop på deres nye Europa turné. Ja, man kan vel godt kalde dem danske giganter efterhånden. Ingen andet dansk band har p.t. den succes som Volbeat høster i hele verden.

Jeg har valgt kun at anmelde Volbeat, og ikke deres support acts, som bestod af Bad Wolves og Skindred. Men skal vi allerede nu fyre en stjerne afsted til Volbeat, må det være for deres store succes med altid at have fantastiske support acts med. Alene i DK kan vi nævne bands som f.eks. Iced Earth, Mustasch, Accept og Anthrax. Kæmpe ros til den del herfra.

Var der så også store roser til deres koncert denne aften i det midtjyske? Ja – både og.. Alt var fedt, men også med enkelte smuttere. Hvis vi skal starte med lyden denne aften, så var den stort set helt perfekt. Jeg er vild med den helt unikke Volbeat metal lyd vi får hver gang. Du er ikke i tvivl at det er Volbeat når du høre produktionen på guitar og trommer. Den del sad lige i skabet. Dog med enkelte undtagelser hvor Rob’s guitarsoloer gik ind og overdøvede resten af musikken, som i f.eks. “Sacred Stones”.

fravn_photography

Men lad os starte med begyndelsen. En hurtig video kavalkade af noget “behind the scenes” køre på storskærmen, til tonerne af “Pool of Booze…”, hvorefter det hele bryder løs i jubel og overflod af røgkanoner til “Devils Bleeding Crown”, stærkt efterfulgt af “Pelvis on Fire” og “Temple of Ekur”.

Bandet er tydeligvis i festhumør, og man kan mærke på dem, at det er fedt at være på dansk grund igen. Publikum kvittere flot, og er glade for at have Volbeat tilbage i Herning.

Koncerten knækker lidt over i bider efter en lækker tung udgave af “Sad Man’s Tongue” og “Fallen”, hvor sidst nævnte er et fast nummer på setlisten, og en hyldest til Poulsen far Jørn. Koncerten knækker på den måde, at der går meget hit og popfest i den. Med “Last Day Under the Sun”, “Wait a Minute My Girl”, og Black Rose” bliver jeg tabt et øjeblik. Jeg kommer til at kede mig, og tager mig i at kigge på uret et par gange.

fravn_photography

Men heldigvis knækker koncerten igen, hvor jeg kommer med. “Shotgun Blues” bliver trykket af, hvor Michael Poulsen’s stemme desværre slet ikke fungere. Det er sjældent at det rigtigt kan høres, men i dette nummer ødelægger det næsten oplevelsen af et ellers fedt nummer. Han kommer ikke derop som han skal, og tonerne bliver simpelthen ikke ramt korrekt i omkvædene.

Klassikeren “Garden’s Tale” og “Seal the Deal” råder bod på det, og festen er for alvor igang i Boxen. Her efter fortæller Hr. Poulsen lidt om djævlen. “Djævlen kan tage mange former, og sommetider kommer han i menneske skikkelse. Vi finder ham ligenu i Rusland”. Herefter spiller de, for mig, aftenens helt klare højdepunkt. En uhørt fed, tung, og til tider nærmest uhyggelig live udgave af “Devil Rages On”. Hold nu kæft det var fedt!!

Og vi fortsætter i den tunge og heavy afdeling af deres bagkatalog med “Becoming” og en lækker medley af ældre materiale, hvor det er en fornøjelse at høre den altid fantastiske “Soulweeper”, og et skønt genhør af det hurtige heavy nummer “Rebel Monster”.

fravn_photography

Der er selvfølgelig et potpourri af lækre ekstranumre, herunder en gigantisk “skråle med fest”, da de spillede den evige popklassiker “For Evigt”.

Generelt en super sammensat setliste denne aften, der rammer bredt, som deres publikum også er blevet. Der var pop, der var rock, og der var heavy. Et enkelt par svipsere med lyden og vokalen under vejs, ødelagde dog ikke helheds indtrykket af en festelig aften sammen med Volbeat. Og så fik jeg slet ikke nævnt hele showet. Et stort anlagt visuelt lys og video show, af professionel international klasse.

Vi takker Volbeat for en fed aften.

/ Fravn

fravn_photography
  • Volbeat
4.5

Summary

Setlist:

  1. Devils Bleeding Crown
  2. Pelvis on Fire
  3. Temple of Ekur
  4. Lola
  5. Sad Man’s Tongue
  6. Fallen
  7. Last Day Under The Sun
  8. Wait a Minute Girl
  9. Black Rose
  10. Shotgub Blues
  11. Gardens Tale
  12. Seal The Deal
  13. Devil Rages On
  14. Becoming
  15. Heaven / Soul / Goat / Rebel
  16. Doc Holiday

Ekstra:

  1. 17. Sacred Stones
  2. 18. Die To Live
  3. 19. For Evigt
  4. 20. Still Counting