I fredags var det igen -endelig- blevet tid til Aalborg Metal Festival. Efter et års ufrivillig pause på grund af den verdensomspændende pandemi, var vi igen tilbage i nordens Paris. Da festivalen tidligere på året, offentliggjorde det fulde line-up, sprang det i øjnene, at det var udelukkende danske bands. Jeg tænkte på det tidspunkt, at det virkede mærkeligt, for vi måtte da være igennem pandemien, når vi nåede november og de internationale tours ville være i gang igen. Men det viste sig langt fra at være tilfældet. Aalborg Metal Festival havde derfor været forudseende med deres danske line-up, som har gjort at vi rent faktisk kunne komme på festival. For hvis der havde været booket en masse udenlandske navne, havde de nok set sig nødsaget at aflyse, som de fleste andre koncerter med internationalt line-up bliver for tiden.
Nå, men efter en meget lang togtur, med tilhørende klassisk DSB forsinkelse og check-in på hotellet, nåede undertegnede først frem til Studenterhuset, efter første band, LightChapter, havde åbnet festivalen. Derfor var jeg mere end klar, da dagens andet band, Gabestok, indtog scenen kl. 16. Gabestok fremførte deres black i vanlig overbevisende stil, og selv om vokalen var lidt lav i starten, påvirkede det ikke det overordnede indtryk. Derimod gjorde det tidlige tidspunkt desværre, at folk ikke rigtigt var mødt op endnu, til den ellers udsolgte festival. Lidt synd for de første bands, som ikke helt fik den opbakning de fortjente. Gabestok lod sig dog ikke påvirke og satte barren højt for resten af dagens program.
Efter en halv times sceneskift, var det blevet tid til det første af dagens fire dødsmetal bands.
Det var hjemmebane favoritten Ferocity der havde fornøjelsen af at åbne dødsballet.
Aalborggenserne gav den fuld smadder fra start, men endnu engang var vokalen lidt lav i starten, som desværre gjorde at den næsten forsvandt i det brutale lydbillede – heldigvis blev det hurtigt rettet. Det var også tydeligt at mærke, at det var et populært lokalt band der stod på scenen, for nu var folk endelig mødt op og de kvitterede med store bifald og dagens første pit. Noget man dog ikke kunne mærke var, at det var bandets første koncert siden Tornvang Open Air, i august 2019. Solid præstation!
Kl. 18 var det tid til dagens andet dødsmetal band. Men stilen var en helt anden end Ferocity.
Undergang, de danske konger af fæl rådden død, indtog selvsikkert scenen. Fra første tone blev løkken lagt om publikummets hals og strammet til. Derfra stod den så ellers på tre kvarters brutal nedslagtning af et begejstret publikum, i en magtdemonstration, der var dagen bedste koncert so far! Intet at sige til, at de har skabt sig selv et stort navn internationalt.
Efter den omgang var det tid til noget aftensmad, som så desværre betød, at jeg missede de fremadstormende Møl.
20.30 var det endnu engang tid til en omgang dødsmetal. De joviale silkeborggensere fra Dawn of Demise, var klar på scenen, til hvad der var deres første koncert i 20 måneder. Men der var bestemt ikke noget rust der skulle bankes af, for det rutinerede band. Lyden var fra starten sublim og folk i salen var ekstatiske. Folk gik endnu mere amok end til Undergang og det var fuldt forståeligt! Dagens største fremmøde, pit og bifald. For hvor Undergang leverede en magtdemonstration, gik Dawn of Demise niveauet over. Og hvad er egentlig niveauet over det?
Efter at dagen, indtil videre, havde stået på bands som spillede i et vist tempo, blev det for første gang, sænket betragteligt. Solbrud som indtog scenen 21.45, som et af førstedagens to hovednavne, fik hevet tempoet gevaldigt ned. Noget som så ud til at passe publikum fint, efter nogle voldsomme kraftudladninger gennem de seneste koncerter. Publikum stod stille og nød Solbruds atmosfæriske univers. Flere på forreste række stod med lukkede øjne, mens hovederne stille nikkede i takt til musikken. Frontmand, Ole Luk, var igen tilbage på guitar, efter at han fik en skade på hånden, som han pådrog sig i en Kreator pit, i sommers. Bandet leverede varen med vanlig rutine, men undervejs blev guitarerne desværre overdøvet af trommerne, og gav et lidt mudret udtryk, som gik lidt ud over helhedsindtrykket. Om det var det der gjorde, at det tyndede ud blandt publikum hen mod slutningen af koncerten, skal jeg lade være usagt, men folk begyndte i hvert fald at sive fra salen. En god koncert, hvor lyden desværre drillede lidt, men det kan jo ikke tilskrives bandet.
Kl. 23.30 var det blevet tid til dagens hovednavn. Siden oplukningen i sommers har Illdisposed været her, der og alle vegne. Og som det har været kutyme ved de andre koncerter, var det fremførelsen af Submit, der bar størstedelen af settet. Illdisposed er et band der stadig kan trække fulde huse, og salen var således pakket til aftens sidste koncert. Og med Illdisposed ved man hvad man får, specielt hvis man har oplevet dem nogle gange henover sommeren og efteråret. Deres udførelse er på vanligt højt niveau og det kan der ikke sættes en finger på.
Posen med numre der ikke er fra Submit pladen, måtte dog gerne rystes lidt, da det er de samme hver gang. De har jo nok at tage af, så lidt udskiftning ville ikke skade. Bo Summer underholdte som sædvanligt mellem numrene, og mindede os om at huske at drikke, for om lidt lukker det hele ned igen. Den profeti håber man dog ikke holder stik! Publikum blev hængende hele koncerten igennem og fik brændt det sidste energi af i pitten, inden byen eller hotellet kaldte.
Med Illdisposed til at lukke ned for førstedagen af dette års Aalborg Metal Festival, kunne vi se tilbage på en dag, hvor niveauet dagen igennem var højt. Dawn of Demise hev ”sejren” hjem, skarpt forfulgt af Undergang. Begge bands leverede virkelig fede og medrivende koncerter.
/Hammer