Jeg har sagt det før og siger det gerne igen; Belgien kan altså et eller andet i disse år! Jeg har næsten lige anmeldt Bütchers seneste udspil og hyldet den ret kraftigt, og så kommer Slaughter Messiah her kort efter med deres debutalbum og river tæppet væk under mig. 2 demoer og 3 EP’er har de udgivet siden dannelsen i 2008, så det var vel efterhånden også på tide med en fuldlængdes plade. Og hvilken plade!
Mit kendskab til bandet har primært været igennem andre folk som har rost deres EP’er og ikke mindst deres koncert på Metal Magic Festivalen i 2015, som jeg af uvisse årsager ikke personligt kan erindre?! Når det er sagt, er jeg til gengæld ufattelig glad for at lære dem ordentligt at kende her med ”Cursed to the Pyre”. Bag på albummet står der ’Black Speed Terror Metal’ og den betegnelse er bestemt ikke helt forkert, når man skal forsøge at beskrive bandets stil. Inspirationerne kommer uden tvivl fra 80’ernes mere beskidte og aggressive udgivelser, hvor thrash metal og black metal ofte svævede ud og ind imellem hinanden. Tidlig Kreator, Sodom og Sepultura er nogle gode eksempler. Man kan også fornemme en smule Dark Angel rundt omkring.
Slaughter Messiah er dog ikke plagiat af nogle bands. De har deres egen tilgang til denne stil og inddrager lidt af hvert, og der hvor der virkelig bliver hentet point hjem er på sangskrivningen. De har en alsidighed i numrene, så man ikke kommer til at kede sig undervejs og hvert enkelt nummer, trods man selvfølgelig kan høre den røde tråd albummet igennem, har hvert sit præg på at give ”Cursed To the Pyre” et varieret udtryk. Tempoet er ofte højt, men der bliver hele tiden gjort plads til at man også kan nå at trække vejret indimellem de hidsige udbrud, ligesom vi får tilpas med melodi og lidt tungere stykker.
De har også sans for at skrive medrivende riffs der går lige i headbanger-musklen og mindeværdige omkvæd som i f.eks. åbneren ’From the Tomb Into the Void’, ’Pyre’ og ’Pouring Chaos’. Produktionen er rå, men man kan fint høre hvad der bliver spillet. Der er også gjort plads til, at alt ikke er lige tight, men det er jo for fanden en del af charmen ved denne her stil!
Udover den musikalske side, hvor alle fire medlemmer går til makronerne og viser deres værd på fornemmeste vis, må man bestemt ikke glemme at smide et par rosende ord efter vokalen, som bassist L. Sabathan står for. Han er vred! Mandens lidt lyse raspende stemme vrisser på fedeste skallesmækkende måde, og han viser mange steder, at han også både kan lave ’Slayer-skrig’, komme med passende råb i forskellige varianter og endda sænke tonerne til et par stadier før growl få steder. Den aggressive vokal er med til at højne helheden, og den passer perfekt til denne her stil.
Det er svært at fremhæve nogle sange fremfor andre, da hele albummet holder en mere end habil standard, men skulle jeg hive spotlight på et par enkelte, kunne det eksempelvis være ’Hideous Affliction’ som går rent hjem med bl.a. et megasolidt midt tempo stykke inden soloen og en trækkende afslutning, ’Descending To Black Fire’ hvor de viser at de også tør inkorporere lidt melodi imellem alle de ellers øretævende riffs, og ikke mindst ’Pyre’ som buldrer fremad i et hæsblæsende tempo, men skruer ned for farten og ellers punker på den fedeste måde i omkvædet, samt igen tilsætter et svin af en solo senere i sangen. Det er bare pløjefedt!
”Cursed To the Pyre” er på meget kort tid gået hen og blevet en af topkandidaterne til årets udgivelser for mig, og jeg vil på det skarpeste anbefale at alle fans af ’black speed terror metal’ tjekker denne her udgivelse ud. Jeg kan kun ærgre mig over, at man desværre ikke kan give karakteren 4,5, for så havde den fået det. Ligesom Bütchers album.
Keep ’em coming, Belgien!
Af Skousen