Ved denne første søndagsfokus har vi set på det nye danske dødsmetal band Defecate.
Vi fik lov til at kigge forbi studiet mens de var igang med at lægge sidste finger på indspildning af vokal og guitar til deres kommende debut EP der vil bestå af 5 skæringer.
Defecate’s historie går egentlig en del år tilbage. Vi skal tilbage til skoletiden, hvor Anders Bang (trommer) og Jeppe Jacobsen (guitar) havde deres eget ungdoms orkester hvor de spillede noget beskidt metal.
Projektet døde dog lidt ud en årrække, men fandt dog sammen igen omkring 2010, hvor også Steffen Holme (guitar) kom ind i billedet.
Det var, efter bandets eget udsagn, mest en musikalsk legestue, hvor de hyggede sig og fik banket nogle lækre riffs og melodier sammen…. Sådan bare for hyggens skyld.
På et tidspunkt begyndte de dog at søge efter en sanger til deres projekt, og den store hyggelige og karismatiske frontmand Søren Kusk trådte til.
Bandet begyndte op gennem 10’erne for alvor at tage form, og den musikalske legestue begyndte at blive til et mere ambitiøst hobbyprojekt.
De stod i 2018 og manglede en bassist.
Jeppe, der i sit civile liv slår sine folder i lærergerningen, vidste at en af hans elever, den unge Andreas Beck, spillede noget bas.
Andreas kom til en audition hos bandet, og blev hurtigt medlem af Defecate.
Inspirationen har gutterne hentet hos bl.a. Nana Mouskouri, bliver der sagt med et glimt i øjet i studiet, mens de indkøbte sandwiches bliver fortæret i pausen mellem indspildningerne.
Nej, spøg til side, så er der hentet meget inspiration i den klassiske 90’er død. Det er bl.a. Carcass og Illdisposed.
“Men alt i alt, så er det genremæssigt hvad vi har lyst til, og hvad der giver mening for os” siger bandet enigt. “Vi leger med det vi har lyst til. Det er mid-tempo og hurtige melodier. Så længe det passer til vores genre, dødsmetallen”.
Der er ingen tvivl om at Defecate hygger sig med det de laver. Men de er også vanvittigt detaljeorienteret. De går ikke på kompromis med noget som helst i deres musik. Det indtryk har ihvertfald sat sig fast efter at have tilbragt en eftermiddag med dem i studiet.
Når et nummer skal lægges i støbeformen, er det alle i bandet der byder ind. Alle har en ide til hvad der kan gøre et nummer bedre. Det kan være i guitarspil, trommespil, og selve strukturen af nummeret.
Som eksempel kan Steffen komme med en god ide til et nummer, hvorefter resten af bandet flår nummeret fra hinanden, indtil de som et team, bliver enige om hvordan det bliver sammensat igen.
Det er en spændende proces hvor et nummer kan tage alt fra en weekend, til 6 måneder om at blive skrevet færdigt.
Tekst universet står sanger Søren Kusk for.
Med hans store interesse for hvad der skete under 2. verdenskrigs holocaust, tager Defecate’s tekster ofte udgangspunkt i dette.
Bestemt ikke for at hylde det, men for at oplyse om hvilke uhyrligheder der fandt sted dengang. “Det er en del af vores og verdens historie” siger Søren.
Som nævnt fangede vi Defecate i studiet. Et studie hvor bl.a. albums med BAEST og Bersærk også er blevet til.
Defecate fortæller at med udgivelsen af deres debut EP, “kan folk forvente en omgang bundsolid jysk dødsmetal som vores mor lavede det. Det er en blanding a ny og gammel lyd”.
Debut EP’en forventes klar til udgivelse i løbet af foråret 2020.
Defecate håber at komme ud at vise flaget i 2020. Det skal gerne være på scener i både Tyskland og Danmark.
Og så håber de generelt at de kan få slået Defecate fast i vores bevisthed.
Og det er med rette, kan vi sige her fra redaktionen. Defecate er ikke bare et nyt dansk dødsmetal band. Defecate er Defecate. Og du er ikke i tvivl når du høre dem. Det bliver godt det her.
Drømmene i bandet er meget beskedne da vi spørger dem. For dem er dette stadig et hyggeprojekt, og det skal være sjovt, og ikke en pligt.
Men der er da amibitioner. “En 3 ugers tour kunne være fedt”, er de enige om. “Og en tour syd på”.
“Wacken og Copenhell kunne da også være meget fedt at spille på” bliver de også hurtigt enige om.
Herfra Metaltone.dk, vil vi sige til alle jer metalheads derude. Kig efter Defecate. De er fede både live, og på studieversionen.
Det kan blive begyndelsen på noget stort det her.
/ Fravn