Lørdag
Efter de to første dage, er vi her på tredje dagen ikke så hurtige ude af starthullerne, og ankommer derfor først ved 14.30 tiden til studenterhuset på Gammeltorv. Dagens første band er allerede gået på kl. 14, så de misses af gode grunde. Og når man samtidig render ind i diverse venner udenfor, går tiden hurtigt med snak. Derfor misses første kvarter af andet navn også, inden jeg opdager tiden og kommer ind i salen.
På scenen står det lokale dødsmetal ensemble Emesis, som er ved at tæske det tidligt fremmødte publikum igennem med et stykke med brutal død. Energien er god, og det overraskende flotte fremmøde, tidspunktet taget i betragtning, vidner om at det er et band på hjemmebane. Vi andre der måske stadig ikke er helt vågne, bliver i hvert fald vækket godt og grundigt af den vel eksekverede død.
Efter frisk luft i pausen med sceneskift, er det blevet tid til dagen tredje band, og endnu et dansk et af slagsen. Det er de danske vindere af dette års Wacken Metal Battle, Katla, der er på scenen. Det er første gang at jeg oplever Katla, men har hørt meget om dem og hypen omkring dem. Men hvor vildt kan det lige være? Overraskende vildt faktisk! Fra første nummer fejer bandet fuldstændig benene væk under mig og jeg er totalt opslugt af deres catchy take på doom. Fremmødet i salen afspejler da også, at de her drenge kan noget specielt. Der er en fed energi fra scenen, som forplanter sig ud blandt publikum. Det er en virkelig fed koncert og de får da også et meget fortjent stort bifald til slut. For undertegnede kunne det godt blive dagens overraskelse. Kærlighed, satan og ethundrede bajere! Al magt til Katla!
Efter den oplevelse, kræves et besøg i merchboden i caféen inde ved siden af. Og der bliver jeg hængende, mens de noget flade batterier bliver opladet lidt med fornyet energi til senere. Og mens der konverseres med vennerne, høres en svag buldren fra salen ved siden af, hvor den står på deathcore fra britiske Osish. Den svage buldren i baggrunden er også det eneste jeg oplever af koncerten, da kræfterne spares til det der venter senere i dagen program.
Næste navn i rækken er danske Thorium, der med egne ord spiller ’satan rock’. Og det er lige hvad vi får! En lækker omgang old school død, uden så meget pis. Den bliver leveret på sikker vis og med masser af humor fra frontbrøler Michael H. Andersen. Det skorter ikke på jokes og anekdoter mellem numrene og det trækker mange grin i salen, hvor der desværre ikke er mødt så forfærdelig mange op.
Efter en hurtig gang mad under sceneskiftet, er det nu tid til aarhusianske Horned Almighty. En koncert jeg personligt har set meget frem til! Det er med pedalen i bund fra første tone og publikum bliver revet med fra start. Deres blackmetal tilsat både noget punk og noget rock ’n roll gør bare et eller andet ved folk i salen, og det er nok én af de koncerter, hvor der er mest gang i salen. Koncerten bliver leveret på vanligt højt niveau, og vi får endda hele to nye numre fra den kommende plade, som udkommer til januar. To fede numre, der holder den velkendte stil der kendetegner Horned Almighty. Fed velspillet koncert, helt som forventet!
Efter et lidt længere sceneskift er det tid til dagens første hovednavn. Amerikanske Cattle Decapitation. Allerede inden koncerten starter er her pakket i salen. Det er første gang under hele festivalen, og det er tydeligt at rigtig mange har set frem til denne koncert. Og så står den ellers på ekstrem miljø grindcore for fuld udblæsning! Da forsanger Travis Ryan første gang henvender sig til publikum er det med ordene; Thanks Copenhagen! It’s great to be back in your beautiful city! Der er tydeligvis én der ikke er stedkendt. Det fremkalder dog mange grin i salen og enkelt buh råb. Senere finder han dog ud af at han er i Aalborg og undskylder med at være ”drunk as fuck” og der han joker med det gennem resten af koncerten, mens den kompromisløse grindcore bliver smadret i hovedet på folket og truer med at lægge studenterhuset i grus. Koncerten leveres på virkelig højt teknisk niveau, selv hvis grindcore ikke er ens foretrukne genre.
Efter sådan en oplevelse trænger kroppen til noget fornyet energi, så udenfor indtages den berømte ”mædl pølle” i den kolde aftenluft i fuldmånens skær.
Med fyldte depoter er det nu blev tid til aftenens- og festivalens næstsidste band. På scenen står den på blackmetal fra tyske Der Weg Einer Freiheit. Det er fuld smadder på blackmetal fra start med blastbeats og stroboskoplys. Hurtigt viser det sig dog, at der er mere i det end som så. De hurtige og voldsomme numre krydres med stemningsfulde stille passager, og den tyske lyrik er med til at give dem deres eget udtryk. Salen er dog ret tyndt befolket under det meste koncerten, hvilket er lidt synd, da bandet ellers leverer en glimrende præstation.
Festivalens sidste sceneskift er i gang forud for årets headliner Bloodbath, som skal på til midnat. Det er dog et meget langt et af slagsen på næsten halvanden time. Tiden kan dog bruges til at få hvilet de efter hånden trætte ben sammen med venner og bekendte i caféen.
Med små 5 minutters forsinkelse går Bloodbath på scenen, og så er der ellers dømt old school svensker død, som fra da mor var dreng. Der er godt gang i pitten allerede fra start og med en setliste bestående af numre fra det nyeste udspil ”The Arrow of Satan is Drawn, samt klassiske skæringer fra bagkataloget, bliver vi forkælet denne lørdag aften i Aalborg. Nick Holmes er også i et vældigt højt humør her til aften. Med en blanding af tør britisk humor og onkel jokes, er han garant for underholdningen mellem numrene. Og på klassisk onkel manér får han da også grinet af sine egne jokes ind imellem. Et forfriskende pust i forhold til de andre gange jeg har set dem, hvor han har været mere stille og stillestående. Der bliver leveret på højt niveau gennem koncerten og festivalen lukkes ned med et brag!
Og sådan sluttede årets udgave af Aalborg Metal Festival. En festival med et program med mange navne man ikke ser så tit, som det ellers godt kan være kutyme på festivaler. Godt gået af festivalens bookere. Fede koncerter blev vi også beriget med, hvor nogle af undertegnedes favoritter var Inconcessus Lux Lucis, Månegarm, Grand Magus og Katla, for bare at nævne nogle af dem der overraskede mig mest.
Vi ses til Aalborg Metal Festival 2020!
/Hammer