Denne påske lørdag stod for alvor i dødsmetallens tegn på Platform 4 i Aalborg.
Det var endnu engang foreningen “Aalborg Rock & Metal” der havde budt op til headbangning. De gør det sgu godt deroppe i Aalborg.
Men jeg siger det med det samme. Aftenen bød på to gange lækkerier, og en fuser.
Lad os starte med fuseren. EMESIS er et band jeg ikke havde stiftet bekendtskab med før. Lyden til deres koncert var desværre så afsindig dårlig, at en anmeldelse af denne koncert ikke vil være retfærdig.
Jeg har lyttet til dem efterfølgende på deres studiealbum “Cryogenic Deformities”. De spiller en gang kompromisløs død af den grumme slags. Lidt progressiv, og med en lille twist af Dying Fetus her og der. Absolut ikke dårligt.
Men det var lyden desværre denne aften. Guitaren var fed, når den var alene. Men så snart trommer og bas kom indover, kunne man ikke høre andet. Vokal og guitar blev fuldstændig overdøvet at trommer og bas. Det blev en smule bedre i løbet af koncerten, men slet ikke godt nok til at man kunne finde tråden i deres numre. Jeg stod lige bag mixerpulten, og jeg fatter ikke at lydfolkene ikke kunne høre den var helt gal… Det var sgu lidt en øv koncert, og surt for EMESIS når man nu ved hvad de spiller, og hvad de kan.
Men skal jeg lige sige en enkelt ting til gutterne på scenen, så er det at bas og guitar gerne må komme lidt i bevægelse. Det var som om deres fødder var naglet til scenen. De var lidt som to stenstøtter under hele koncerten. Hallo, det er dødsmetal. Det er fedt, og vil man have publikum med, må man sgu vise lidt attitude 😉
Næste band på scenen havde jeg personligt set frem til…. Jeg var total solgt efter deres album “Invoker” og deres monsterhit “Iron Grip”.
Lyden til deres koncert var helt igennem ok. Og de gav total “spark-røv-gas” fra start.
Attituden fra alle på scenen kan der ikke sættes finger på. Eneste kommentar er at bassist Troels skal anskaffe sig en ny rem til næste gang 😉 . Den skabte sgu lidt problemer for ham under deres sæt… Men man kan fikse det meste med en god gang gaffatape.
Tit er det sådan at lyden fra en growlvokal kan være røvfed på et studiealbum, men den kan virke en smule skuffende her og der når det bliver live. Men her må vi rose Hjalte og hans vokal. Den fungerede fint live, både i det dybe og det høje.
Jeg er nået dertil i min karriere at jeg også er begyndt at tænke på min hørelse, så det er også med ørepropper nu til disse koncerter. MEN… Da de kom til “Iron Grip” på sætlisten tog jeg alligevel propperne ud… Jeg ville have det hele med. “Kan dette nummer virkelig være så fedt live som det er i studieversionen” tænkte jeg…. JA!! Fanme ja… Den sad lige i skabet. de spillede den pisse godt. Guitar, trommer, vokal, det hele.. Og som jeg kunne høre, var der ikke engang noget backtrack på. Alt var live.. Det var bare rendyrket lækkerhed.
Dette var min første koncert med Billy Boy In Poison, men bestemt ikke den sidste. Billy Boy In Poison er et røvfedt live band.
Et andet band der også er røvfedt live er LIVLØS… Og så var det sgu da godt at de også kiggede ud på scenen denne aften.
Igen var de fulde af liv. Total oplagt og velspillende, og man fristes til at sige: “kan de drenge ikke have en dårlig dag på kontoret??”. Jeg tror det sgu ikke.
Det stråler ud af disse knægte at de elsker at lave det de gør. Og de gør det bare pisse godt… Hver gang!!!
Og så er det sgu fedt at se, at selvom man spiller dødsmetal, så kan man godt stå på scenen og ligne ét stort smil. Det er sgu livsbekræftende det LIVLØS præstere.
Nu nævnte vi det med vokalen i forbindelse med den forskel der kan være på studie og live performance. Der er forskel når man høre Simon Olsen. Hans growl bliver mere og mere ond og dyrisk live. Og det gør bestemt ikke noget.. Mega fedt.
Hvis vi lige skal finde et enkelt minus under LIVLØS’ koncert også, så må det være at scenen var for bette til disse drenge 😀 . De er konstant i bevægelse og skal virkelig passe på hinanden deroppe.
LIVLØS fik ordenlig gang i nordjyderne denne aften. Det er ikke mindst takket være frontmand Simon Olsen, som jo er den fødte intertainer. Han var i sit es denne aften i Aalborg, og havde konstant kontakt til publikum. Og så lagde han ikke skjul på at han elsker Aalborg, og han elsker at komme til Aalborg. Sååå, det er sgu nok ikke sidstge gang at LIVLØS har lagt vejen forbi Aalborg.
Og lige som en afsluttende bonusinfo til dem der ikke var tilstede denne aften: Der var livedebut på “At the Abyss”, samt bassist Søren Frambo også var med på vokal 🙂
Alt i alt en fed aften (IGEN, fristes man til at sige) på Platform 4.
Tak til Aalborg Rock & Metal.
Af Fravn