En krydsning af en ged, en høg og en bøffel. Hvad giver det?? Det giver en voldsom bastard af en gang beskidt stoner sludge rock n’ roller af den helt igennem fede tunge slags.
GoatHawk Buffalo er et københavner band der blev grundlagt i 2013. April i år, udsendte de så deres debut EP med 4 tunge skæringer. Og hvad kan jeg så sammenligne denne kvintet med, nu når I spørger??? De kan vel bedst beskrives som en blanding af Texas Hippie Coalition og Motörhead.
Det er faktisk rigtig fedt, hvis man er til Stoner Sludge, som det SKAL lyde når man køre ud af en støvet svedig ørkenvej med solen stegende ned over sig.
Som nævnt består deres debut EP, som har fået titlen ”Release the Beast” af 4 numre. Og jeg skal love for at bæstet får frit løb.
Første nummer hedder ”Love Song Lullaby”. Ville jeg spille denne lullaby for min elskede når hun skulle sove?? Ja for satan!! Det er beskidt og pisse fedt. Bevares, der er ikke den store revolution i nummeret, og ej heller i de 3 efterfølgende numre. Men man behøver sgu ikke opfinde den dybe tallerken hver gang. Holder det, er det fedt. Se bare på AC/DC, der ikke har fornyet sig siden 70’erne, men dog stadig er røvfede.
Ikke at jeg skal sammenligne GoatHawkBuffalo med AC/DC. Men det GoatHawkBuffalo laver er ordinært indenfor genren, men fedt.
Næste nummer hedder ”Dirty Filthy Names”. Cirka ligeså beskidt som det første nummer, blæser dette nummer også ud af mine højtalere. Men dette nummer har samtidig noget fedt funky over sig, med de der drevne sydstatsgrooves. Og det kan jeg sgu godt lide. Fedt skruet sammen, med et catchy omkvæd.
”Mirror Queens” er titlen på det tredje nummer. Og nu begynder jeg at indse, at de sgu alligevel har et rimeligt unikt koncept i Danmark. Godt nok er genren hørt før, men ikke så meget af et dansk band. Og på den måde er GoatHawkBuffalo et fedt bekendtskab. Måske er deres publikum lidt smallere end den ”normale” stoner-blues-rock, jeg ved det ikke. Men jeg er sikker på at folk med hang til store biler og motorcykler vil elske et nummer som ”Mirror Queens”. Det er et up-tempo, støvet og beskidt nummer, der rummer alt det der skal til når man fræser derudaf med lugten af benzin hængende i skægget.
Med det sidste nummer på deres EP, kommer vi ned i tempo. Nummeret hedder ”Wanted Man”. Her er vi nu steget af motorcyklen, hoppet ud af bilen, og sat os ind på den eneste diner i miles omkreds. Der er beskidt, der stinker af sprut, og sidemanden er faldet i søvn henover baren, mens du indtager det 4. whiskey shot. Denne beskrivelse må være de bedste associationer man får når man høre det sidste nummer, og dermed en alt for tidlig afslutning på deres vellykkede EP ”Release the Beast”.
Hvis dette var en test for at se om de har ramt noget rigtigt, vil jeg bestemt sige ja. Bagkataloget må være større end disse 4 numre, og jeg ville meget gerne høre noget mere til disse 5 sludge drenge. F.eks. på et sted som Mosten Raceday i jylland, der løber af stablen hvert år, med deltagelse af flere 1000 mennesker. Her ville GoatHawkBuffalo passe perfekt ind.
Jeg vælger at give dem 4 stjerner. Det skyldes at genremæssigt gør de det faktisk rigtig godt. Og så er de bare et super friskt pust til en rock-blues scene i Danmark, hvor disse drenge kommer ind og er den nye beskidte bastard i klassen.