Persecutor – Casualties of Violence – anmeldelse

For godt en uge siden udkom Persecutor med en lille ny. En lille voldsom ny. En ny lille basse der måske ikke hiver os direkte ind i en ny æra af thrash metal – men, og, eller, hvad? Er vi i gang med at blive smadret igennem af thrash når der lyttes til “Casualties of Violence”, eller er det noget helt andet? Hvad og hvem er det Persecutor egentlig? Det tjekker vi ud på deres nye album.

Persecutor bliver jo egentlig omtalt som et thrash band. Men er det dem selv, eller medierne der kalder dem et Thrash band? Det får vi et fint svar på, på “Casualties of Violence”.

Efter en hyggelig bette intro får vi nummeret “Born in Blood”. Det nummer har alt hvad Persecutor er. Hele deres DNA ligger i dette fremragende nummer. Den smukke guitar i starten der vækker lytterens opmærksomhed – kraftigt efterfuldt at de klasisske thrash riffs, og den snærende vokal. Vi er igang. Vi bliver thrashet. Og dog, så får man pludselig følelsen af at der lyttes til et dødsmetalnummer. Guitaren og trommerne slår over hvor der headbanges i stedet knyttede næver i luften, som thrashen trigger dig til.

Bygger bro mellem thrash og død

Det er lyden af hvad du får på resten af albummet. En brobyggende fornemmelse mellem den klassiske thrash og den klassiske dødsmetal. Og det fungere 110%. Persecutor mestre dette genre swip mellem numrene, og midt i numrene.

3 numre inde får vi “Acta Est Fabula”, som jo egentlig betyder noget i stil med at forestilling er slut, hvilket albummet heldigvis ikke er. Da vi er halvvejs gennem dette nummer, er det ved at gå op for mig at vi her har fat i et gennemført lækkert album. På “Acta Est Fabula” får vi gennem en energiudladning af de tunge – thrash, død, smukke melodiske riffs – ja, jeg er sgu solgt.

Gennemført komposition

På dette album lykkedes det til perfektion for Persucutor at smelte thrashens skarpe riffs sammen med dødsmetallens brutale tyngde. Vokalen veksler mellem snærende råb og dybe growls. Tunge groovy rytmer fanger os i næsten hvert nummer, omgivet at en tung, og samtidig smuk melodisk atmosfære.

Albummet består af en intro, og derefter 8 fremragende og alsidige numre. Det er sjældent man får et album hvor alle numre spiller som har de deres eget DNA, deres eget liv og historie. Det får vi på “Casualties of Violence”.

Ja, og så er der jo den thrashy satan “1984”, som bliver et syng-med-hit til deres kommende koncerter. syng “1984” og “Free for All”, og så kører toget!

Jeg kan kun sige at dette album er ikke en anbefaling. Det er et krav at I får lyttet til det!

Vi ses derude!

/ fravn