Aarhusianske Among Phatoms er udkommet med deres EP “Remnants”, som er blot deres 3. udgivelse siden deres første EP fra 2018, efterfulgt af deres album “Memories/Catastrophes” fra 2020. De er ikke de mest produktive herre, men som en klog mand engang sagde – “Alt godt kommer til den der venter”.
Og det har vi fået her med deres nye EP. Eneste anke er vel at det ikke er et helt album. For de 3 numre på denne udgivelse skriger efter mere.
Der åbnes med “In Absentia”. Dog er intet fraværende på dette nummer. Det starter benhårdt ud. Smadder på dobbeltpedalen, dyb lækker growl, og tunge groovy riffs. Det hele går op og ned i tempo, og vil gøre dette til et sindssygt livenummer.

Intet nyt er godt nyt
Der er ikke så meget nytænkning i de tre numre. Men gør det noget når det er så cacthy som det er? Et kæmpe nej! Among Phantoms hopper med på bølgen af den nye groovy dødsmetal. Man høre tydeligt inspiration fra bands som Lamb of God og den lidt ældre In Flames.
“Insignificance” føre os videre i samme spor, dog med tydelighed af at ikke to numre må lyde ens. Og det er jo fantastisk når vi kan lytte til et album eller en koncert, og ikke få fornemmelsen af “Den har jeg da lige hørt”. Og det gør du bestemt ikke på denne 3 numre korte udgivelse fra Among Phantoms.
På “Lost At Last” bliver de tilmed lidt progressive i deres tilgang. Og det klæder dem egentlig super godt. Til trods for at udgivelserne fra Among Phantoms ikke er væltet ned over os, kan vi godt høre at de kan deres shit.

Det er en klar anbefaling at folk skal tjekke – ikke kun denne EP – men alt hvad de har udgivet indtil videre. Det skulle være en overkommelig opgave, men til gengæld et bekendtskab værdigt.
Tak til Among Phantoms for deres nye EP “Remnants”.
/ fravn
-
Remnants (EP)
Remnants
- In Absentia
- Insignificance
- Lost At Last