Søndag den 26. juni kom glamrock/metallerne fra Steel Panther til Train i Aarhus. Endelig, fristes vi til at sige, efter udskydelser pga. Corona. Med sig som opvarmning havde de walisiske Florence Black.
Hvis vi lige skal starte med at sætte et par ord på opvarmningen, er jeg positiv overrasket over Florence Black. Jeg kendte intet til bandet før denne koncert. De spiller en god gedigen omgang tung hardrock. Og bandet fik hurtigt publikum på Train med sig i en opløftende og medrivende koncert. Til trods for meget lidt plads til dem på scenen, da trioen inkl. trommer var rykket helt frem til scenekanten, pga. Steel Panthers grej fylte godt op bag dem, så kom de ud over scenen fra første nummer. Volkalen er flot og rå, som passer perfekt til deres hardrock genre. Ikke engang en knækket guitarrem kunne slå Tristan Thomas ud af kurs midt i et nummer. Florence Black er klar et band vi kan anbefale hvis I er til lækker Hardrock.
Så kom hovednavnet på scenen. Kender man Steel Panther, ved man at der ikke er plads til de krænkelses parate typer her. Det er pik og patter rock ´n´ roll og metal, uden indpakning, og intet er overladt til fantasien. Det hele er dog stadig pakket ind i en god gang humor tilsat en masse charme. Lige som det skal være.
Jeg er imponeret over medlemmerne i bandet. De gør det her så mange gange henover året, men alligevel står de her på scenen på Train i Aarhus, med den største glæde i øjnene og kæmpe smil på læben. Og det er gennem hele koncerten. Det har en kæmpe afsmittende effekt på pubikum, der denne aften gav så meget tilbage til bandet på scenen. Satchel sagde da også at det var det bedste publikum de har spillet for de sidste………. 2 dage. Michael Starr pointerede så at de ikke har spillet koncert de sidste 2 dage. “shot up, dude”, får han tilbage fra Satchel. Ja, mange af deres jokes, er de samme som de har fyret af i laaaaang tid. Det burde begynde at virke lidt dårsk. Men af en eller anden mærkelig årsag fungere det sgu stadig, og responsen fra publikum viser at jeg har ret.
Den gamle Lexxi Foxx på bas er, som de fleste ved, ikke i bandet mere. De har fået en session bassist ind i form af spyder. Musikmæssigt var han med, men man kan godt se at han, ihvertfald indtil videre, kun er en “fill in Bassist”. Han er ikke rigtig med i showet. Ikke på samme måde som Lexxi var. Han er med i musikken, og sceneoptræden, men er udeladt af deres interne jokes. Her er det Satchel og Michael Starr der tager rampelyset.
Vi fik også en helt ok fed guitarsolo fra Satchel. Hans egen komposition, samt en medley af diverse kendte riffs fra store klassikere, som bl.a. Ironman, Master of Puppets, samt Eruption. Sidstnævnte er nok den mest velkendte guitarsolo of all time, og Satchel nailede den faktisk pisse godt. Respekt. Michael Starr præsenterede da også Satchel som den bedste guitarist i….. Danmark.
Eneste nedtur ved denne koncert, inden den store finale med bl.a. “Party Like Tomorrow is the End of The World”, “Death to All But Metal”, og selvfølgelig “Gloryhole”, skulle vi lige igennem “17 Girls in A Row” hvor scenen blev fyldt med piger. Nogle piger var pænt klar til at lave deres eget show 😉 . Det var egentlig ok, men inden havde de en enkelt pige på scenen, som de skulle synge impro for, og efterfølgende en omgang “Weenie Ride”. Det trak bare så langt ud, og fik tempoet så langt ned, at det begyndte at blive pænt kedeligt. Men som nævnt, var den store finale med ovennævnte numre en god afslutning, der nåede at få humør og tempo tilbage på sporet.
En fed koncert, fra et altid fantastisk underholdende band, der altid udviser overskud og kæmpe spilleglæde. Tak til Train for at få dem til Jylland og Aarhus.
/ Lykke & Fravn
-
Florence Black
-
Steel Panther