Dag 3 var en festival dag fra sin bedste side, når man kiggede op på den flotte blå himmel. Der skulle væske indenbords i løbet af dagen. Vores dag startede lidt sent, da en træls fod stadig satte sine begrænsninger. Men vi havde fornøjelsen kl 14 at interviewe de gæve gutter fra Wayward Dawn. Et interview I kan se senere.
Efter det interview var vi hurtigt forbi Gehenna hvor svenske Horndal var lige ved at afslutte deres koncert. Så ingen ord om den. Vi gik til Pandæmonium hvor britiske URNE skulle i gang. Det var en koncert med et energisk nyt Heavy/thrash band, der udgav debutalbummet “Serpent & Spirit” sidste år. Energien fejlede ikke noget, men ærligt, så var det sgu ikke helt min kop the. Måske skal deres album lige gennemlyttes nogle gange. Jeg ved det ikke.
Dagens første rigtige højdepunkt for mig, var kl. 16.30 på Helviti, da Alestorm gik på. De er altid garant for en fest. Og en fest fik vi satme. Der blev lagt ud med “Keelhauled” og crowdsurferne var på fra første taktanslag. Om der blev slået rekord i år, ved jeg ikke. Men det frådende hav af menneskekroppe væltede ind over kanten til pitten, hvor security havde ualmindelig travlt. Et fedt syn. “The Sunk’n Norwegian”, “Drink”, og “Fucked With an Anchor” var på setlisten, som gjorde at folk var i konstant fest og dans. Fed koncert endnu engang med Alestorm.
18.15 gik vi op foran Hades hvor Siamese skulle spille. For et gammel metalhovede som mig, er Siamese ikke den genre jeg lytter synderligt meget til. Men da jeg tidligere i år så dem foran deres eget dedikerede publikum blev jeg sgu revet med af feststemningen. Denne gang var jeg spændt på om de kunne gøre det samme på Copenhell. Større publikum, og en helt anden sammensætning af metalhoveder. Men Mirza og Co. overraskede mig fanme igen. Jeg bøjer mig i støvet. Endnu engang var der Siamese fest, og de mange fremmødte metalhoveder kunne sgu endda teksten på mange numre og skrålede med. De er et pisse dygtig band, og Mirza er en entertainer, der har publikum med sig fra start til slut. Siamese. I er sgu et fedt liveband!!
Baest tænker jeg alle efterhånden kender. Så ingen introduktion her. Baest skulle i dag spille på den største metalscene i Danmark, Helviti. Og hvad er der for fanden med det band?? Bliver de aldrig trætte, og levere en middelmådig koncert?? Næh!! Endnu engang udviste de en nærmest udenjordisk energiudladning fra første nummer. Spille glæden, og drømmen om at stå på denne scene lyste ud af øjnene på dem. Trods deres voldsomhed på scenen, er jeg pjattet med deres ydmyge tilgang til det. Det varede heller ikke længe før Simon (vokal) stod ude blandt de første rækker af publikum, flankeret at security folk. Kæmpe Baest tæpper der fyldte hele bagscenen, og godt med pyro, gjorde denne koncert til et hop fra semi, til toppen af metallen i Danmark. Tak Baest. I er som et duracell batteri. I bliver ved med at levere.
Efter flere interviews, var det tid til hovednavnet, D-A-D. De skulle levere en “by request” koncert. Og det var fanme fedt. D-A-D er også bare et af de band du ALDRIG bliver træt af at se. De gamle drenge leverer på et gigantisk højt niveau, fuld af overskud og spilleglæde. Sange som “Marlboro Man”, Call of the Wild”, og “Grow or Pay” satte standarden for en legendarisk playliste, fra et legendarisk band med et bagkatalog på vel i omegnen af 1 milliard hits. Jeg er pjattet med dem, og da de spillede en helt uhørt tung udgave af “I won’t Cut my Hair” blev der headbanget igennem hos publikum, alt imens Jesper Binzer råbte hæsblæsende “For helvede Laust, slå nu de trommer ihjel”.
3. dagen på Copenhell var dansker dag. Et farverigt trekløver bestående af Siamese, Baest og D-A-D, var de store vindere underholdningsmæssigt. Stærkt efterfulgt af Alestorm. Nu starter dag 4 snart. Vi ses derude.
/ Fravn