Vi har fulgt dem lige fra start, da de udkom med deres debut EP for små 3 år siden.
Siden hen er de blevet nogle meget elskede drenge her på redaktionen. Så vi skal også prøve at lave denne anmeldelse uden at have de farvede Royal Deceit briller på. Men det er nu ikke noget problem.
Om vi havde hørt dem før eller ikke, så væltede vi tæt på bagover efter at have lyttet dette debut album “Animus” igennem.
Siden deres debut EP, hvor de viste gode takter, og lød som en usleben diamant, er de nu kommet under vingerne hos Mirza og hans Prime Collective.
Helt klart kan man høre at han har fået banket noget professionalisme ind i de energiske drenge fra kronjylland. Og det er tydeligt at høre at Royal Deceit tager opgaven alvorligt. Jeg blev meget positivt overrasket da jeg hørte “Animus” første gang. Og de efterfølgende gange er det blot blevet bedre og bedre.
Albummet starter ud med en let spiselig, og dog lidt uhyggelig intro, hvorefter det slår over i en voldsomt aggressiv “End of Days”. “End of Days” er en lille appetitvækker på 1m27s, som samtidig fortæller at nu er vi sgu i gang.
De efterfølgende numre “Bite the Curb” og “Just Business” viser hvad Royal Deceit er gode til. Det er det meget melodiske metalcore. Sidstnævnte måske det mest “poppede” nummer på albummet.
De efterfølgende numre “Elitist” og min album favorit “Chasing Ghost” indeholder nogle lækre finurligheder i guitarspillet, som tydeligt viser at disse drenge ikke blot vil banke et metalcore nummer sammen og blæse derudaf. Nej, de viser at de er grundige og detaljeorienterede, og har øje for de små ting. Det er fedt, og gør Royal Deceit til et band der ikke blot er en døgnflue, men et band vi alle skal holde øje med i fremtiden.
“Pariah” er endnu et ambitiøst projekt, hvor bandet får fint besøg Mirza (Siamese) på gæstevokal i omkvædet. Et fedt nummer der virkelig er vokset på mig jo mere jeg har lyttet til det.
Første gang jeg hørte Royal Deceit, var som sagt for små tre år siden. Mathias på vokal var interessant den gang. Han vekslede mellem growl, scream, og ren vokal. Det var interessant, tiltrods for hans uøvede vokal dengang.
I dag, er det en hel anden sag. Han er til tider blevet uhyggelig dyb i sit growl, og hans rene vokal sidder efterhånden lige i skabet. Der er p.t. ikke mange mandlige forsangere på den danske metalscene der kan det som Mathias formår.
Tilbage til gennemlytningen af albummet, hvor vi bliver ført gennem numre som “Hang Them High”, “Oceans of Black” og specielt single hittet “Echoes of Hate”, hvor sidstnævnte lader os tilbage med følelsen om at vi bare vil have mere.
“Animus” er et flot amitøst projekt, og Royal Deceit fører os perfekt ind i en metalcore verden anno 2020, og viser os hvordan den rille skal skæres.
Det er et album der rummer både voldsomhed, melodi, samt lyttervenlige numre. Det indeholder flotte detaljer i musikken, som træder frem jo mere du lytter numrene igennem.
Jeg har forsøgt at tage de farvede briller af, og lyttet albummet igennem mange gange. Og jeg har på intet tidspunkt kedet mig, og jeg har på intet tidspunkt tabt interessen.
Det kan kun blive til 5 fede stjerner ud af 5.
“Animus” har sat standarden for dansk metalcore anno 2020.
/ Fravn