I går tog Defecto hul på deres Danmarks turné da de intog scenen på Atlas i Aarhus.
Eller, man kan vel næsten kalde det en Europa turné, da de udover Danmark, ligger vejen forbi bl.a. Frankrig, Italien, Tyskland og England.
Der er ingen tvivl om at det er et ambitiøst projekt Nicklas Sonne, og hans kompaner har gang i. Om de så også har noget at have det i, vender vi tilbage til.
Inden Defecto skulle underholde os med deres NEMESIS-tour, var der to supportbands der skulle varme godt op under de fremmødte kronjyder, på denne kolde fredag aften.
Beneath The Silence er et Aarhusiansk band, der blev grundlagt i 2013. De spiller en god gang energisk melodisk heavy metal.
De formåede på aftenen meget hurtigt at få varmet op under publikum, og der blev kastet med horns fra både scene og publikum.
Det var tydeligt at se at ungdommens energi kan sejre når de indtager scenen. Frontfigur og vokalist Mette, var på lige fra start, og hun gjorde en god indsats på at få vækket folk til live og skabe en fest.
Som sagt er deres musik melodisk heavy metal. Det er gode melodier med en flot ren vokal, og samtidig er der nogle gode tunge rytmesektioner der giver god mulighed for headbanging og ømme nakkemuskler. Generelt godt varieret og energisk musik fra Beneath The Silence.
De var et spændende bekendtskab, og et godt og friskt pust til den danske metalscene.
Electric Hellride var aftenens andet supportband. Her er vi ovre i den mere moderne thrash metal genre. Det er anden gang jeg oplever
Electric Hellride, og er de sådan her hver gang som de gange jeg nu har set dem, så svigter de aldrig. Der er knald på fra start, med energi, en god solid bund, samt alle de lækre facetter som der skal være i thrash metal anno 2018.
Eneste minus ved deres koncert var at de ikke spillede “The Ghost Army” 😉 . Hallo gutter… Et af jeres bedste og mest forføriske numre?! Den skal da med 🙂
Nå, pyt… Vi fik andre af deres gode numre som f.eks. “Bite The Pray”.
For jer der endnu ikke har stiftet bekendtskab med Electric Hellride, så er de et lyt hver. Både på album, og live.
Så kom vi dertil hvor aftenens hovednavn skulle på.
Og det startede ud på den eneste rigtige måde muligt, når man har ambitioner om noget stort. Og det var selvfølgelig med den storladne intro
“Final Night of Silence” fra deres Nemesis album. Og titlen blev taget meget alvorligt på denne intro, for nu blev der sataneme spillet højt. Og skal vi lige tage den med det samme og få det overstået. For det meste var lyden heldigvis ok. Men den var så høj, at nogle dele af numrene desværre blev lidt for mudrede, så det var lidt svært at fange de mange nuancer og tekniske finurligheder som Defecto har i deres musik. Det var lidt synd, for det var en fed sætliste de havde fået sat sammen.
Deres sætliste bestod næsten ligeligt af numre fra Nemesis og numre fra Excluded.
Der var kræs på denne sætliste for alle pengene. Der var tunge lækre numre, der var de teknisk lækre numre, og der var alle de store flotte kompositioner godt fuldt op af deres backtracks. Det var tæt på at alt gik op i en højere enhed, hvis blot lyden havde fungeret hele vejen gennem sættet.
Og så kommer vi til det med amitioner og kan de følges til dørs.. Ja…. Det kan de… I hvertfald når vi snakker deres power, udstråling og commitment på scenen. De er en fornøjelse at opleve live hver gang… Kun deres normale trommeslager var ikke at finde i dag… Jeg fandt desværre aldrig ud af hvorfor. Men en fuldgod erstatning havde de heldigvis fat i denne aften.
Men Defecto ER et liveband. Og de gør det pisse godt. Besøger de en by nær dig på denne turné, så er det om at komme afsted og opleve disse gutter fyre den af.
Nu ved jeg godt at jeg kan have det med at rive mig med, men Defecto skal nok blive en god export
succes for Danmark hvis de fortsætter det kæmpe arbejde de er begyndt på. Og jeg vil nyde at følge dem helt til dørs.
Aftenens koncert i Aarhus bød som nævnt på både nye som gamle numre. Og de blev alle fremført med en kæmpe gejst og spilleglæde, så man som publikum nærmest stod med et tilfreds smil på læben fra start til slut.
Og så må vi jo sige at den gode Nicklas Sonne er en true entertainer. Jeg tror jeg har nævnt det før, men fuck det. Han er det store bindeled der hver gang kæmper for at holde sammen på scene og publikum. I hans optik er vi alle til en fest, og vi fester sammen.
Desværre for denne koncert må jeg desværre lange ud efter publikum, der var alt for stillestående. Det var kun lige i sporadiske krampetrækninger at der blev festet igennem. Det var sgu lidt øv.
Men ikke kun Nicklas Sonne er en fryd for øjet. Også guritarist Frederik Møller er en energibombe og har den helt rette attitude på scenen. Og så er han jo en gudsbenådet guitarist. Og vi må ikke glemme bassist Thomas Bartholin som har en energisk og positivt smittende fremtoning. Man kan se at alle på scenen elsker det de laver.
Til jer der skal til Copenhell til sommer, skal vi da lige lave en aftale med. Ligegyldig hvornår på dagen, og hvilken scene Defecto indtager, så ses vi der, og giver Danmarks kommende gulddrenge en kæmpe Copenhell-modtagelse, og fester igennem.
Vi ses derude Defecto 🙂