Transport League – Twist And Shout At The Devil – anmeldelse

Nu har vi sgu lyttet til lidt musik fra Sverige…… Sverige som jo bl.a. er kendt for en helvedes masse pop (selvfølgelig har de også en masse lækker metal) 😉 .
Men men men….. De har også bandet Transport League…. Og hallo mand…. Der er sgu ikke meget svensk over det her. Det er total Trailerpark Hillbilly Redneck fucked up pisse fed Hardrock!!!
Skal vi sammenligne dem med nogen, må det vel være Texas Hippie Coalition. Det er sgu lige musik efter min smag. Så jeg var da også meget begejstret for at skulle lytte dette nye album igennem. Albummet hedder “Twist And Shout At The Devil”, og udkommer tidligere i år.
Det er det 7. album fra Transport League der blev dannet i 1994. De har bl.a. været en stor inspirationskilde til Michael Poulsen fra Volbeat.

Med åbneren “Destroy Rock City” og “Power of the Sloth” bliver der lagt voldsomt fra land med deres velkendte Hard’n’Heavy beskidte lyd. Specielt åbneren er et rigtig fedt nummer med et catchy vers, og et omkvæd der skriger på at blive sunget med på. Og rytmesektionen hele vejen gennem nummeret gør at du umuligt kan stå stille.

“Cannibal Holobeast” vælter det hele rundt og køre over i en lidt langsommere men stadig total fængende rytmesektion, samt at dette nummer laver et vers der bare sparker røv. Og så har forsanger Tony Julien den perfekte stemme til denne genre.
“Swine to Shine” køre tempoet endnu længere ned, men bevare den beskidte og voldsomme lyd. Nummeret er godt skruet sammen med et, igen godt cathy vers der er ganske rolig, hvorefter der bliver slået over i et beskidt og hårdt omkvæd. Bassen ligger en modbydelig hård bund og guitarens riffs føre nummeret i sikker havn.

“One Last Way” og “Zulu Zombie Zodiac” køre albummet op i tempo igen, men formår at holde den fede amerikanske Redneck lignende stilart. Sidstnævnte nummer her har tilmed nogle fede groovy boogie woogie sekvenser.
Boogie woogie er der bestemt også i “Dead and Awaken”, og det efterfølgende “Bad Voltage” har en snært af Punk i omkvædet.

De efterfølgende numre på albummet holder stilen, men….. Der må jo også komme et men….
Og det er at, til trods for variationen i tempoet i nogle af numrene, så kommer det til at blive en smule enformigt hen af vejen. Opbygningen at de enkelte numre, rymtesektionen i de enkelte numre bliver hurtigt lige lovlig velkendt og ens. Det er selvfølgelig ikke altid nødvendigvis en dårlig ting. Man ved hvad man for. Hverken mere eller mindre. Men for at dette album skal helt op at ringe, måtte det gerne variere en smule mere. Det er egentlig kun “Thousand Eyes & One” og “Gravestation” der skiller sig lidt ud på volkalsiden. Her bliver der eksperimenteret lidt mere melodisk i vokalen. Det klæder numrene og forsanger Tony Julien godt.
Men pga. alt dette kan jeg ikke give albummet 5 fulde stjerner…. Men Transport League er tro mod genren, og de gør det godt. De er gode til at ramme den amerikanske Trailerpark Hillbilly Redneck stil. Det skal de have credit for med 4 fede stjerner ud af 5.

Se deres video til Cannibal Holobeast her.