Tak VoxHall….. Tak!!!
Med disse ord vil jeg indlede denne anmeldelse af en aften på VoxHall som var helt ekstraordinær røvhamrende fed.
Dying Fetus er på Europaturné med deres “The Wrong Tour To Fuck With” Tour. Med sig på denne turné har de Disentomb, Beyond Creation samt Psycroptic. Og jeg skal love for at disse bands ikke er til at “fucke” med…. Når de går på scenen, så mener de det fanme!!! Som guitarist og sanger John Gallagher fra Dying Fetus sagde det fra scenen, “Her er ikke plads til pussy-bands”.
Men lad os komme til det…. Hvordan gik aftenen??
Australske Disentomb åbnede ballet med deres voldsomt aggressive dødsmetal. Deres tilgang til genren er kompromisløs som en knytnæve lige mit i fjæset. Samtidig er deres lyd så voldsomt dyb og tung, så man faktisk står og bliver en smule bange… På en mega fed måde selvfølgelig 😉
Det første øjeblik spiller de vanvittigt hurtigt, hvorefter de det næste slår over i langsomme og knoglerystende gigatonstunge sekvenser.
Forsanger Jord, har den grummeste dybe Growl, der ryster dig helt ind til de inderste nervebaner. Men når han så står og snakker til publikum mellem numrene, har han den fantastiske australske accent, som man jo skal have når man kommer fra Brisbane. Han var hurtigt en af “gutterne”, og der var da også kun latter og horn i luften fra publikum, hver gang han på venskabligt plan kaldte publikum for “cunts” (med et smil på læben).
Disentomb var de første der fik fremskabt et vaskeægte moshpit…. Allerede kl. 19.30…. På en søndag!!!
Mega thumbs up til Disentomb. De leverede en pisse fed koncert.
Næste band på scenen var canadiske Beyond Creation. Lad mig sige det med det samme, de var en musikalsk oplevelse ud i progessiv dødsmetal af meget meget høj kvalitet.
Tag ikke fejl, Beyond Creation er et dødsmetal band, men de er bare så spændende at lytte til, da der konstant sker nye musikalske finurligheder i deres musik. Publikum kom da også til at stå lidt stille og betragte deres specielle tilgang til deres instrumenter.
Både de to guitarister, der spillede på 8 strenge, samt bassisten brugte teknikken Tapping i, vel mere end halvdelen af koncerten. Og de var dæleme gode til det.
Tapping er den teknik hvor de har begge hænder på gribebrættet og slår tonerne an med finger”tapping” på strengene. En teknik der ikke ses ofte i denne genre. Men et fedt og frisk pust til de voldsomme rytmer der er i dødsmetal.
Og så skal bassist Hugo Doyon-Karout fremhæves. Udover at han spiller på en 6 strenget båndløs bas, som vel normalt høre til i jazz genren på grund af dens karakteristiske “syngen”, så var han bare super dygtig. Det han laver her er teknisk overlegent, specielt når vi snakker død, og ikke jazz. Der var ofte nærmest syngende bas soloer i numrene da denne baslyd er så i ørefaldende, hvilket overhovedet ikke gjorde numrene mindre interessante.
Beyond Creation leverede en mesterlig koncert. Måske var publikum ikke så bevægelige til deres koncert, men det tolker jeg mere som den nysgerrighed jeg kunne se blandt folk. Jeg er sikker på at, blev de spurgt, var de lige så begejstret for koncerten som mig.
Den Tasmanske Djævle er en lille hidsig satan fra…. ja, Tasmanien. Og det er netop der at aftenen sidste supportband kom fra. Psycroptic er bare en stor hidsig satan. De spiller den fede groovy, destruktive og ubarmhjertige dødsmetal, med et godt twist at thrash.
De fede groovy rytmer fik også hurtigt gang i moshpitten midt mellem publikum igen.
Psycroptic er et lidt ældre band en de to tidligere supportbands, og forsanger Jason Peppiatt udstrålede da også overskud som en rigtig entertainer. Han har været sanger i bandet siden 2005. Bandet er i øvrigt fra 1999.
Jason havde publikum lige der hvor han ville have dem. Og med hans typiske australske surfer look, fuldte de hans mindste vink om moshpits og kasten med horn, med fuld dedikation.
Publikum på denne aften skal have kæmpe ros. Til trods for at VoxHall kun var 2/3 fyldt denne søndag aften, skal man lede, ikke mindre end MEGET længe for at finde et mere dedikeret publikum. De var 100% på fra start til slut. Det var en sand fornøjelse at være med til at opleve.
Psycroptic leverede en super fed koncert med deres sindssyge thrash death metal, og de var en rigtig crowd-pleaser.
Og så var det tid til aftenens hovednavn….. Uden nogen fancy intro eller noget andet typisk halløj, gik de lige på og rå. Den amerikanske trio der udgør Dying Fetus havde trådt ind på scenen, hvilket ingen var spor i tvivl om. Der var rå teknisk imponerende dødsmetal lige fra første sekund. Både John Gallagher, som har været med fra den spæde start i 1991, og bassist Sean Beasley der trådte til i 2001, growlede sig gennem alle numre. John som har en rasende dyb growl, og Sean der har en mere skrigende growl, passer perfekt sammen, og skaber en perfekt harmoni i numrene.
Hos Dying Fetus bliver der også brugt masser af tapping, specielt i de voldsomt hurtige guitarsoloer bliver teknikken brugt flittigt.
Deres musik er ekstrem varierende, hvilket gør det super spændende at overvære, og lytte til. De spiller hurtigt, hvorefter de kan slå over i nogle teknisk imponerende sekvenser. Til tider spiller de det jeg nærmest vil kalde for Dawn Of Demise metal. Den velkendte “nu-rejser-Holger-Danske-sig-fra-sin-grav” tunge rytmesekvenser, som de danske Dawn Of Demise bare er så pisse gode til.
Og så kom der de øjeblikke hvor John Gallagher råbte “Ciiiirclepiiiit”, og så bragede de ud med modbydelige langsomme tunge rytmesekvenser, hvor det føltes at man fik kastet en armbolt lige i mellemgulvet. Fuck det var fedt!!!
Dying Fetus leverede, som de andre bands på denne aften, en fuldstændig fejlfri magtdemonstration.
Denne aften kan kun få 5 store fede stjerner ud af 5 mulige.
5 stjerner til Disentomb, 5 stjerner til Beyond Creation, 5 stjerner til Psycroptic, 5 stjerner til Dying Fetus, og 5 stjerner til et fantastisk dedikeret publikum, og 5 stjerner til VoxHall for at skaffe denne fede aften til Aarhus.
Alt gik op i en højere enhed denne aften. TAAAAK!!!