Crocell – Swarm of Instects – anmeldelse

Den 29. maj udkom Crocell med deres 7. fuldlængde album. Dette nye album “Swarm of Insects” er et ubarmhjertigt slag i fjæset til lytteren. Crocell gør det de er bedst til – at blande dødsmetallens brutalitet med black metallens uhyggelige og dog dragende atmosfære.

I næsten 20 år har Crocell erobret de danske og udenlandske musikscener, med en uhyggelig kompromisløshed og professionalisme der stadig kan virke skræmmende. Og det er fanme fedt! Derfor er det mig stadig en gåde at vi ikke har set dem på Danmarks største metalscene, Copenhell!

“Swarm of Insects” et album der rammer dig på mange aspekter. Det er råt, brutalt, melodisk, og dog til tider smukt med en isnende kulde der løber dig koldt ned af ryggen.

“Sarcophagus” åbner albummet stille og roligt, og dog dejligt tungt. Asbjørns grumme og dragende vokal løfter dig trygt henover de rå rytmer ind i den hurtigere fortælling om tyranni, undertrykkelse og forræderi, som er temaerne på dette mørke album.

Uden at “Sarcophagus” slipper det atmosfæriske grumme univers, fortsætter det ind i “Sculpture of Nations”. Der skrues mere op for den brutale dystre følelse med de dybe vedblivende guitarriffs. Midt i nummeret løsrives vi fra mørket, kun for at blive mødt af en isnende følelse da Asbjørn skifter karakter, og en uhyggelig, nærmest udenjordisk vokal for det til at løbe koldt ned af ryggen.

Det var bare de to første numre. Men det er fortællingen om et velskrevet, og velkomponeret album der rammer dig på alle parametre. Og det hele fortsætter på titelnummeret “Swarm of Insects”.

Er der noget jeg mangler på albummet? Ja – jeg er jo en hund for tunge rytmer og riffs, som eksempelvis på deres gamle “Age of Iron & Rust”. Det er der ikke helt så meget af på dette album. Denne gang har de travlt nok med at se hvem der først får seneskedehindebetændelse. 😉

Men fuck det. Vi får et mere ondt og brutalt Crocell inden vi nok nogensinde har hørt. Og numre som “Traitors’ Blood” og en af mine personlige favoritter “Shredded Banners” fortæller det hele.

Med det fede nummer “Volcano” som afslutter, har vi fået et album fra Crocell der fører os gennem alle afkroge af Black/Death genrens dystre mørke, fuld af harmonier, det grimme, det smukke, og det grumme (det lyder næsten som en western 😉 ).

Tak til Crocell, for et gennemført smukt og dog mørkt album, med en professionel og international atittude.

/ fravn