Dagens Video – Billy Boy In Posion – Iron Grip

Det københavnske dødsmetal band Billy Boy In Posion udgav i 2013 deres anmelderroste debutalbum “Wachters”. Nu er de snart pladeaktuelle igen med opfølgeren, der har fået titlen “Invoker”. “Invoker” er, ligesom debutalbummet produceret af Jacob Hansen, og udkommer i samarbejde med Elevation Denmark, i november i år.
De har netop udgivet det første sinlgeudspil, som hedder “Iron Grip”. Nummeret har vi gjort til Dagens Video her hos METALTONE.DK. Videoen er helt fantastisk produceret og vanvittig smuk filmet. Den passer perfekt til den specielle stemning der breder sig i musikken og sangen, og man bliver draget ind i et spooky og tankevækkende univers. Nyd videoen herunder.
Musikken er tung, aggressiv og stemningsfuld.