The NimbWits er stiftet af Carsten Nielsen, der følte han havde et behov for at komme tilbage til de beskidte gamle punkrock toner. Carsten stiftede ellers det legendariske danske thrash metal band Artillery i 1982. Efter at have udgivet flere albums, og tourneret rundt om i verden, følte han et behov for at komme tilbage til rødderne, og spille den gode gamle punkrock som han gjorde det tilbage i ’79-’80. Han samlede 4 af sine gode venner fra den gang, og The Nimbwits opstod.
Den gode gamle klassiske punkrock er ikke død!!! Det siger The NimbWits, med reference til deres musik. Vi har lyttet til deres nyeste album “End of the World”, som udkom tidligere på året.
Og yes, det er sgu lyden af den klassiske punkrock. man kan sagtens høre at det er nogle gamle rotter i faget der har slået sig sammen til dette punkrock projekt. Alt fra lyden i instrumenterne til vokalen er som det skal være, når vi snakker punk….. Og dog…… Der er et eller andet der alligevel stikker ud…. Hmmm….
Åbneren “End of the World” er jo et godt nymoderne, men alligevel klassisk punkrock nummer. Både lyd, produktion og det hele, er bare så beskidt, som det skal være… “Det bliver fulgt op af “Magenta Rain” som fortsætter i samme rille. Total 70’er-80’er lyd… Ja, man skulle fanme tro at det var fra dengang… Store roser herfra til at ramme lyden og atmosfæren fra dengang.
“A Rape in the Night” er det tredje nummer… Her sker der et eller andet…. Hvad satan er det…. Det er jo punkrock…. Men, der er et eller andet andet også…. Hmmm… Et fedt punk nummer, men så sker det!!! Der kommer et break og tunge dejlige Heavy Metal rytmer der bryder, de ellers til tider lidt ensformige punkrytmer. Om det er Carstens mange år i Artillery der er smittet af her, ved jeg ikke, men hold da op det klæder nummeret, og ja, det klæder sgu genren. For jo, gu’ fa’en kan punkrock blive lidt ensformig i længden.
“Copenhagen City” er en glad syng-med-sang, hvis man da kan have sådan en inden for denne genre. Den efterlader omkvædet i dit hoved langtid efter du har hørt den. God at gå og støvsuge til (skal jeg hilse og sige) 😉
I “Sirens” kommer der igen lidt elementer af nyere Metal-breaks indover. Og igen må jeg pointere at det sgu er fedt. For det giver altså det der liv til de enkelte numre så de skiller sig ud fra hinanden. Det gør bare at dette punkrock album bliver lidt mere fordøjeligt og interessant at lytte igennem flere gange. Lidt af det samme er der i “On the Rise Again”og bestemt også i “I Don’t Want You”.
“Mosquitoes in My Brain”, “True or Not” og “10P” føre dig igen 100% tilbage til start 80’ernes beskidte lyd af punk. Det er vanvittig autentisk. Og her må jeg sgu rose vokalen. For ind imellem, som i bl.a. nummeret 10P, er lyden en smule mere nutidig, men så snart Henrik Ibzen bryder ind med hans vokal, så er vi straks tilbage til dengang denne musik blev skabt.
De sidste numre “I Don’t Know” og “Endless War” er i bund og grund også bare et par rå, grimme og beskidte numre, og lyder som de skal, når man forventer noget gedigen punkrock.
Et bonus track er der også på det materiale jeg har siddet og lyttet til. “Solen Stiger” er titlen på dette eneste dansksprogede nummer, som stadig er et gennemsyret punknummer, men med en mere nutidig og flot guitarsolo.
Jeg vælger at give 3 ud af 5 stjerner til “End of the World”. Det er gennemsyret af punkrock, hvilket selvfølgelig også er meningen. Det er 
derfor at The NimbWits blev skabt. De frembringer den gode gamle punkrock som den lød den gang, og som den sikkert også bør lyde. Men jeg kan ikke lade være at hæfte mig ved de 3 -4 numre der er på dette album, hvor der er lidt af de gode Heavy Metal rytmer, der til tider, breaker punken, og giver lidt ekstra farve og spil til disse numre. Det synes jeg virkelig er fedt og klæder numrene. Det gør at det ikke bliver alt for ensformigt igennem de 13 numre der er på dette album. Det kunne jeg personligt godt tænke mig mere af. Men lyt endelig til dette album, og drag jeres egne konklussioner.