Tag med os rundt på festivalen – vi ser på højdepunkter og lavpunkter
Endnu engang var det den vel efterhånden legendariske Viborg Metal Festival der skød det danske festival år i gang. Legendarisk er jo fordi de har efterhånden været her i en del år, og det er vel det bedste samlingspunkt for metalhoveder fra nær og fjern at mødes, for at starte festivalåret på med manér.
Men vælger vi at se på det på den måde, stiller det jo også et krav til VMF. Og kan vi tillade os det? Jeg ved det sgu ikke. Jeg ved at arrangørerne og de frivillige knokler røven ud af bukserne hvert år for at få det til at spille max, så alle os festival-gængere kan få en fed oplevelse. Og det plejer vi sgu at få på VMF. Hvordan var VMF så i år? Ja det prøver vi at tage jer med rundt i.
Musik på dag 1 – kæmpe mix i genre
Vi kommer ikke til at skrive de store forkromede anmeldelser af koncerterne. Der er sjældent nogen der helhjertet gider læse dem alligevel 😉 . Men de gæve guttere fra Killing fik lov at starte ballet op. Det var deres 2. koncert i år. Ja, deres anden koncert i næsten et helt år. Den første koncert fik vi lov at opleve ved vores 10 års jubilæum på VoxHall i slutningen af januar. Fuck en fest btw 😉
I Viborg gjorde Killing det samme som for godt en måned siden på VoxHall – de smadrede stedet. De spillede fræsende vildt – hurtigt – tight – og bare pisse fedt. Der er no mercy når de 4 gutter fra Djursland går på scenen. Og så tænker jeg snart ikke at Soelberg’s vokal kan blive mere skærende, som var det metalskroget på en ubåd han med lethed skar sig igennem. Fuck hvor er den lækker!!
Derefter var det underholdende Smertegrænsens Toldere, hvor jeg simpelthen ikke kan finde ud af om om det er mere til underholdning end det er den musiske del man skal svime hen i. Men hvad fanden ved jeg om punk 😉 . De blev stærkt forfulgt af de unge knægte fra Blodmåne. Og nu begyndte det at gå op for mig at programmet var utroligt varieret i år. Først Thrash, så punk – og nu mørk og atmosfærisk ekstrem metal. Godt nok går alle tre genre hurtigt, men de er stadig meget forskellige. Kan det noget med så varieret et program – på én scene?
Og det skulle blive endnu mere varieret. Et af de nye spændende skud på den danske rock/metalscene, er det meget interessante og eksperimenterende band Danefae. De spiller vel nærmest en blanding af rock proppet med inspiration fra den danske sangskat, krydret med elementer fra metallen. Det hele fremført med en interessant høj teknisk substans, og en yderst smuk vokal. Giv dem et lyt.
Lamentari springer vi desværre let og elefant henover, da vi var ude at få dagens første måltid mad. Beklager Lamentari. Vi tager den næste gang. Jeg skylder hermed en bajer 😉
Så kom vi til dagens hovednavn – Illdisposed. Jeg ved ikke hvad det er med dem. Om det er deres lyd – deres fremtoning – eller noget helt syvende. Men de kommer for helvede altid ind og er så fucking overlegende på så lækker en autoritær måde, så man bare bliver revet med fra første taktslag. Og deres sætliste denne aften var en seriøs tung måjerfåkker!! Der er sgu ikke så meget at skrive hjem om fra deres koncert, andet end at de igen – kom – så – og sejrede!! Vi napper sgu lidt mere Illdisposed til maj i Agger!!
Onkel morfar og tante mormor her var nu blevet trætte. Så vi har næste koncert med Red Warszawa til gode. Vi skylder en citronmåne 😉
Var dag 1 godkendt?
Kan man lide den meget varierede musik genremæssigt, så var dag 1 helt klart et plus. Og ellers var store dele af metalfamilien heldigvis samlet. Så der var masser af muligheder for hygge og snakke, og ikke mindst skåle i nogle gode øl, hvis der var et band der ikke lige passede ind i ens eget register.
Dog var der mange der var kede af drinksudvalget i år. Det var lidt fesent. Og et sidste minus. I år var der lukket meget af for sidde områder, så det var svært at få et sted at hvile stængerne – hvilke skulle blive endnu være på dag 2, da der kom ekstra 150 publikummer. Meget mere om det senere 😉
Vi vender snart stærkt tilbage med vores ord om musik og det hele på dag 2.
SES!!
/fravn