Dizzy Mizz Lizzy – Copenhell 2025

Photo: john-son

Dizzy Mizz Lizzy by Request

På førstedagen af årets Copenhell, var det Dizzy Mizz Lizzy, der havde fået tjansen som hovednavn – og det med en “By request” koncert.

Nu har jeg en alder, hvor Dizzy Mizz Lizzy mere eller mindre var soundtracket til min gymnasietid, så selvfølgelig havde jeg sat kryds ved de gæve gutter og også indfundet mig ved scenen da koncerten startede.

Ungdommens lyd kom væltende fra scenen – og det blev til en lang syng-med koncert fra store dele af publikum – jeg var tydeligvis ikke den eneste, der kunne huske Dizzy Mizz Lizzy.

Photo: john-son

Bandet er stadigvæk enormt velspillende og det fornægter sig heller ikke at de har skrevet en perlerække af ørehængere – og med “by request” konceptet, så var det meget fint at gætte lidt på hvilke numre folk havde valgt – og ganske som ventet var der overvægt af numre fra debutalbummet – men der var heldigvis også fundet plads til flere af de nyere numre – og i sammanhæng fungerede de rigtig godt.

Et band som Dizzy Mizz Lizzy, der både har så godt et bagkatalog – formår at spille godt – og selvfølgelig har så mange, der har været fans i så mange år, ja, så er festen jo sikret – men alligevel kan man godt argumentere for at de måske ikke er de mest oplagte som hovednavn på Copenhell – men det var de altså blevet denne aften – og vi kunne nyde musikken, fællessangen og den lune sommeraften på Refshaleøens beton.

Aftenens setliste var:

1. In the Blood

2. Forward in Reverse

3. Glory

4. Barbedwired Baby’s Dream

5. For God’s Sake

6. Mother Nature’s Recipe

7. California Rain

8. The Middle

9. I Would If I Could but I Can’t

10. Brainless

11. Love Is a Loser’s Game

12. Rotator

13. 67 Seas in Your Eyes

14. Waterline

Ekstranumre

15. Thorn in My Pride

16. Love Me a Little

17. Silverflame

Tekst: Martin Hildebrandt