Everdawn – Episke fortællinger i Bastionens mørke!!

Foto: fravn_photography

Amerikansk/Canadiske havde fået en plads i Bastionens mørke denne aften – og jeg var lidt spændt på, hvordan det ville fungere med symfonisk metal, i en koncertsal, hvor der dagen før var meget store problemer med lyden.

Da bandet entrede scenen var det til en rimelig fyldt sal – og lyden var heldigvis noget bedre end dagen før, hvilket bestemt kom forsanger Alinas stemme tilgode – for den er en meget stor del af bandets lyd – den passer fint sammen med instrumenterne. Når man siger symfonisk metal, så kan man ikke undlade at komme ind på det storladne, de episke fortællinger og alle virkemidlerne som vi kender dem – og bandet havde da også masser af lys med – og en enkelt vindmaskine, der primært sørgede for sus i førnævnte Alinas hår – men bassisten fik også af og til glæde af vinden i hans lange hår – måske var scenen ikke så stor, men virkemidlerne var der stadigvæk – og når så numrene blev leveret rimelig overbevisende og med minimale lydproblemer sammenholdt med den foregående dag, ja, så var alle ingredienserne til en fest til stede – og bandet leverede fint deres del – desværre sivede en del af publikummet ud fra koncerten undervejs (dette skyldes nok den forestående koncert med Asinhell på den store scene) – men dem der holdt ud, da fik en rigtig fin koncert.

Foto: fravn_photography

Undervejs fortalte Alina at dette var deres anden gang i Danmark  – og at de allerede nu glædede sig til næste gang de blev inviteret på disse breddegrader.

Vi fik fine versioner af flere af bandets store numre blandt andet “Silver Lining” og “Justify The Means”, der blev dedikeret til os alle – fordi vi kom igennem Covid og kunne stå her i dag og holde en fest sammen – og ikke mindst af deres store hit “Cleopatra”, fra deres debut album. En lille sjov detalje var, da bandet proklamerede at de skulle have en “special guest” på scenen, til deres sidste nummer “Heart Of A Lion” – og man stod lidt og tænkte hvem det mon kunne være… og så viste det sig at være en ung fan, der havde egen oppustelig guitar med, som han fik lov til at spille på sammen med de rigtige guitarister igennem nummeret – en sjov måde at slutte det hele af på. Så en rigtig fin koncert, med en lidt anden stil end så meget andet på festivalen – et rigtig fint afbræk og bestemt et band, jeg vil anbefale at man tjekker ud, næste gang de er i nærheden.

Setlisten denne aften var:

Silver Lining

Northern Star

Justify The Means

Orion’s Belt

The Promise

Cleopatra

Stranded In Bangalore

Another Lifetime

Heart Of A Lion

Tekst: Martin Hildebrandt

Foto: fravn_photography