Asinhell havde fået en plads på den udendørs scene til årets Næstved Metalfest lørdag aften – og for de indviede vil man vide at både trommeslageren Morten og Michael Poulsen (på guitar) jo er fra byen – så det kunne på mange måder godt betegnes lidt som en koncert på hjemmebane… ville det mon få betydning for koncerten? Ja, det måtte tiden jo vise…
Selv oplevede jeg Asinhell tidligere på sommeren, da de gæstede Copenhell – og med den oplevelse in mente, ja, så havde jeg skruet forventningerne godt op – for dengang var det en fantastisk koncert.
Denne aften startede vi også godt ud – og både publikum og band var helt klar til fest fra starten af koncerten.
Vi fik stærke udgaver af “Desser Of Doom” og “Pyromatic Scryer” og med et publikum der hurtig fik gang i både mosh- og circle-pit, ja så svarede bandet bare igen med at skrue endnu mere op for festen fra deres ende af bordet – og fortsatte med at levere stærke versioner af numrene fra deres debut album “Impii Hora”, der jo udkom sidste år – et album, som flere fra publikum helt sikkert havde lyttet godt og grundigt til på forhånd, for der blev sunget med i stor stil rundt på den pænt fyldte plads. Vi fik også stærk version af “The Ultimate Sin” inde Michael Poulsen gav en hyldesttale omkring Næstved Metalfest, hvor han både roste arrangørerne, de frivillige og selvfølgelig alle os gæster – dette fik om muligt kærligheden fra hjemmepublikummet til deres bysbarn til at komme endnu mere ud i fuldt flor.
Kæmpefesten fortsatte med “Island Of Dead Men” og så et af trumfkortene, en stærk version af Death klassikeren “Leprosy” – den slags tager altid kegler i dødsmetal kredse – og dette var bestemt også tilfældet denne aften i Næstved.
Der blev fortsat moshet, danset, skrålet og kastet horn til den store guldmedalje – og der kom også fint gang i crowdsurfing undervejs – festen fortsatte himmelflugten. Skal man finde lidt malurt i bægeret, så må det være at der var problemer med mikrofonen undervejs i “Wolfpack Laws” – hvor Marc Grewe undervejs måtte prøve flere forskellige mikrofoner, før det lykkedes at få en der virkede – men publikum lod sig egentlig ikke mærke med det – dertil havde festen været i gang for længe – og den slags småting kunne ikke ødelægge festen.
Troede man ikke at festen kunne trække mere – eller troede man at publikummet var træt her i den sidste ende af tredje dags festival, ja, så kunne man godt tro om, for vi nåede lige at få “Impii Hora” og ikke mindst “Fall Of The Loyal Warrior” inden den sikre hjemmesejr – for det er nok den bedste beskrivelse af så overbevisende en performance fra både band og publikum.
Tak for koncerten og tak for festen.
Tekst: Martin Hildebrandt
Foto: fravn_photography