Det var glam metal bandet Steel Panther, der var blevet valgt til at lukke og slukke for festen på Hades denne aften. Bandet var også forbi tilbage i 2018 – og dengang husker jeg det som et fint underholdende element en eftermiddags stund på den store scene – så det var da med en vis forventning at jeg mødte op foran scenen denne aften.
Bandet lagde fint ud med “Eyes Of The Panther”- og de er jo rigtig dygtige musikere og deres forsanger kan også synge – så forventningerne ville blive indfriet var jeg sikker på… men nej, sådan skulle det ikke gå… efter første nummer fik vi omkring 10 minutters fjollerier og dårlige jokes om alt… og man var ved at miste modet…
Men så fik de endelig i gang i næste nummer – og nu kunne koncerten starte troede vi,,, men nej – der skulle snakkes videre… og dette kendetegnede resten af koncerten… for meget, malplaceret, snak og for lidt musikalsk indhold…
Så da jeg startede med at konstatere at bandet både kan spille og synge – så holder dette stadig stik – bare ærgerligt at de brugte det meste af energien på andre ting…
Bandet spurgte undervejs hvem der havde set dem før – det var der en del der havde – og dette blev selvfølgelig fulgt op med spørgsmålet om hvem der så dem for første gang denne aften… og så kom spørgsmålet om hvor mange der skulle de dem igen… der var der en del hænder der blev nede…
Så vi fik rundet den første dag af – men ikke helt med den fest vi havde set frem til.
Tekst: Martin Hildebrandt