“I en kælder sort som kul, allerdybest nede”, er der vist en sang der starter. I sangen nævnes det at en flok mus lever lidt småt, men skønt dette havde musene det godt. Sådan var der lidt af i den forgangene weekend, hvor der var Devils Cook Festival på Rocken i Aalborg. Der var lidt småt, men vi havde det fanme godt.
For et par dage – eller i hvertfald aftener – var vi rykket ned i kælderen i Aalborg, for at se hvad det var for et spændende koncept. Med denne nye bastard, er Aalborg ved at have en god gang metalfestivaler fordelt ud over året.
Vi skulle spises af med 11 bands over disse to dage. Konceptet var klart i år. Fredag var speed/power, nitter og læder, med et enkelt udfald fra et veloplagt Kill Trip. Lørdagen var tilgengæld fuld af død og smadder.
Fredag med en interessant overraskelse
Fredagen blev en dag med tempo, læder, og masser af 80’er wipes. Og festivalens store overraskelse kom allerede i skikkelse af Speed Slut, som var festivalens første band. En flok unge gutter, der aldrig har set skyggen af det årti der hedder 80’erne. Alligevel lignede de en flok knallert lømler taget ud af castet fra Mig & Charlie. Ikke nok med at deres stil var gennemført, så var deres musik også gennemført, som var jeg taget tilbage på mit gamle ildelugtende teenageværelse med den velkendte stive sok under hovedpuden (ti stille, vi har alle været der 😉 ) . De spillede godt, hurtigt, og bare fucking lækkert. Speed Thrash som det SKULLE lyde dengang. Gør jer selv den tjeneste, og hold øje med Speed Slut. De har eksisteret i godt et år. De bliver interessante at følge.
Udover tidligere nævnte metal/stoner/ måfåk’r Kill Trip, med et skvæt lækre voksne mænd, spillede trekløveret bestående af Steel Inferno, Pectora, samt Archangel. Dette trekløver drøner lidt rundt i landet disse weekender, og smadre igennem på nogle af de hyggelige spillesteder. De tre fik resten af fredagen til at gå op i en højere enhed, og fuldførte en fucked up fed aften (de sidste 4 ord skulle råbes mens du læste det).
Hvad er Rocken Aalborg for en bandit?
Da musikken sluttede, var der heldigvis mulighed for at blive på spillestedet, da baren havde åbnet det meste af natten. Skal vi sætte et par ord på stedet – Rocken Aalborg – så er det som sagt nede i en kælder. Det er hyggeligt, ikke højt til loftet, og så er der altid et kæmpe smil fra personalet bag baren. Man bliver taget godt i mod, og så er Andreas – ejeren af stedet – et fantastisk livsstykke i sig selv. entusiasmen stråler ud af ham, og den smitter sgu kun af på gæsterne på stedet. Og til trods for at der er en ryger-sektion på stedet, har det hele heldigvis en størrelse, så ikke-rygere føler ikke nogen gene ved det.
Lørdag blev vi væltet om kuld af de erfarende
Lørdagen startede, og vi mødte troligt op da dørene åbnede kl. 17.00. Vi gik lidt rundt, snakkede med bands, og andre gæster. Imens blev vi alle høfligt betjent af folkene i baren, der serverede gode øl, og lækre drinks.
Chronicle var første band, der gik på scenen. Kl. 18.00 gik de i gang med fremføringen af hele deres 4 år gamle barn “Demonology”, som de spillede fra start til slut. Til trods for at der ikke var mødt helt så mange op på dette tidspunkt, så gav de den sgu hele armen (var det et morfar udtryk jeg fik fyret af der?!). Der var smadder, der var humor, der var underholdning. Det var fanme fedt.
Det nye band THUS (udtales de egentlig “TUS”?? 😉 ) gav os også en omgang af hvad de kan finde ud af. Og det de kan finde ud af, er pisse fedt. Død og thrash, pakket sirligt ind i en dyne af melodiske og progressive puder.
Ungdommens energi blev vist frem af københavnske Anthropoid Idol, og Sansera. Specielt sidstnævnte, overraskede mig positivt, med deres vanvittig energiske Metalcore. Og som den gamle thrash har sine stereotyper, med læder og langt hår, havde frontfiguren hos Sansera den velkendte stereotype lille sømandshue og moustache (og det var fanme kærligt ment 😉 ) . Er du til metalcore, med lidt blackened drysset udover, så hop med på Sansera-vognen. For den buldre derud af.
Et velspillet Act Of Cohesion, med et par nye bandmedlemmer fejlede heller ikke, inden mit soft spot gik på, og lukkede festivallen med manér. Den danske pendant til Suffocation – Det er selvfølgelig Ferocity jeg tænker på her. Lydbilledet fra tidligere koncerter denne weekend, ændrede sig radikalt. Det blev lidt mere grimt. Guitarens klang en smule mere ond. Det hele blev bare en smule tungere og voldsommere. Det var fedt. Dette var første gang i et år at Ferocity igen stod på scenen. En ny bassist er kommet til med kun 14 dages øver. Men det lagde vi ikke mærke til i et dejligt brag af en koncert i kælderen, hvor vi var glade for den solide arkitektur der blev udført dengang, for garanteret rigtig mange år siden, da bygningen så dagens lys. Det hele holdt – bygningen, publikums brandert, festen, de glade frivillige og personale, Ferocity’s koncert, som blev lørdagens bedste, og sidst men ikke mindst, så holdt festivallen.
Devils Cook Festival er kommet for at blive. I hvertfald indtil næste år, hvor datoen allerede ligger fast. Så sæt allerede nu kryds i kalenderen den 11.-12. april. Både Lost Dawning og KÖYA er allerede annonceret. Vi ses i en kælder, sort som kul, til næste år. Allerdybest nede!!
/ Fravn