Nostalgisk søndagsteater i Pumpehuset
Med en plads i den kollektive hukommelse hovedsageligt for deres sejr i Eurovision Song Contest i 2006, havde de finske monsterrockere Lordi lagt op til en fest med forløsning af nostalgisk spænding, da de i den attenårige periode efter Eurovision ´06 kun har besøgt Danmark tre gange. Sidst var som support til svenske Sabaton i april 2023 og forrige lige i kølvandet på Eurovison-sejren i 2006 ,så to af tre er inden for det sidste kalenderår. Undertegnede har fulgt dem on-off i al den tid, så spændingen og forventningerne var tårnhøje.
Oprindeligt havde de to supportbands, svenske Supreme Unbeing og tyske All For Metal, med til København, men førstnævnte måtte melde fra grundet sygdom, så kl 20:45 gik All For Metal på, som jeg også havde givet et lyt op til koncerten.
All For Metal 3/5
Bandet gik på til de dramatiske toner fra åbningen af deres debutalbum fra 2023, og straks var mine første indtryk bekræftet: vi havde at gøre med et moderne power metal-band lige efter bogem med stramtsiddende læderbukser og diverse attributter af læder og nitter plus lidt krigsmaling om øjnene. Det ville måske have været det sejeste i hele verden, hvis det var ens første gang til en metalkoncert, men til trods for det entusiastiske show med god kontakt til publikum, kunne jeg ikke se bort fra ligheden mellem Manowar, Sabaton, Amon Amarth og alle andre moderne power metal-bands på denne side af årtusindskiftet. Dog kedede jeg mig absolut ikke, for de to forsangere var konstant på og viste, at de var her for at skabe en fest, hvilket de også fik skabt. De spillede også ekstra op til leg med deres inddragelse af en rekvisit bestående af Tors Hammer, som den ene forsanger af tårnende, muskuløs statur løftede op, mens han spurgte publikum om nogen anden var værdig til at løfte den, hvilket den anden og mere spinkle forsanger forgæves prøvede. Det spil sluttede af med, at den kvindelige guitarist løftede den. Det var simpelt, effektivt og underholdende, så jeg kan anbefale dem som liveband.
Lordi 5/5
Aftenens hovednavn signalerede først deres ankomst med Kiss-numeret ”God of Thunder” over højtalerne, mens lysene begyndte at dæmpe sig. Den formørkede scene, som var prydet med en kulisse forestillende et dunkelt slot med en centreret port med Mr Lordis ansigt på, begyndte dramatisk at lyse lidt op, mens en voice-over præsenterede konceptet for deres seneste album, ”Screemwriter’s Guild”. Medlemmerne kom ind på deres respektive pladser, mens Mr Lordi trådte ud af porten til kæmpe tilråb. Og det var en kæmpe fest hele vejen. Den igangværende tour var en blanding af promovering for det seneste album, 20-års jubilæet for deres andet album, ”The Monsterican Dream” og en håndfuld hits primært fra 2006-albummet ”The Arockalypse” inkluderende megahittet, som Mr Lordi komisk refererede til som ”that one song”. Med passende mellemrum var der også både en solo fra trommeslager, guitarist, keyboard-spiller og bassist alle klogt i trit med seneste album akkompagneret af kendte film-soundtracks som f.eks. Star Wars og Jurassic Park af og til med både livlige rekvisitter og enkelte scener med skuespillere. En enkelt fejl ved et guitarskift op til en af sangene blev hurtigt glemt i professionalismen hos bandet og deres medrivende show. Mens der også var plads til hyggelige vittigheder om det danske sprog og selvironiske referencer til deres ”one song”, var der også en forhåbningsfuld hentydning til, at bandet måske burde komme til Danmark lidt oftere med aftenens store fremmøde, hvilket undertegnede kun kan sige ja til.
/ Jesper Brun