Så er dag 2 på dette års Copenhell overstået. Dag 3 er lige om hjørnet. Mens vi nu sidder i presseteltet kan vi høre hvordan The Raven Age brager deres lydprøve igennem på Pandæmonium, som er den tredje om mindste scene på Copenhell.
Vi synes dag 1 på Copenhell var opløftende og fed…… Det var da lige indtil vi oplevede dag 2…… Hold nu helt kæft det var fedt. Til trods for at vejret ikke var det bedste hele dagen igennem, var programmet jo bare helt fantastisk. Vi vil fremhæve et par stykker.
Airbourne….. Som det fremgår af overskriften, kan vi ikke blive enige om hvem der egentlig var dagens største højdepunkt…. Jo, bevares… Five Finger Death Punch er giga store, og de vil jo nok også fremstå som den helt store denne dag….. Men hold da kæft, der er da ingen der kan skabe en fest som Airbourne. Fra første nummer var de på. Og jeg mener VIRKELIGT på. Der var smæk på, fart over deres optræden, og de strålede bare af spilleglæde hele vejen gennem deres sæt. Jeg ved ikke hvad der er med Australien, men de kan åbenbart godt lide denne slags musik som både Airbourne og AC/DC laver. Og de er sataneme gode til det. Ja, man kan vel nærmest sige at Airbourne er en slags AC/DC Lite, eller 2.0, eller hvad fuck ved jeg. Der er i hvert fald mange ligheder mellem disse bands i numre og performance….. Men fuck nu det…. Airbourne holder sgu hele vejen, og de var bestemt en af mine favoriter på dagen.
Kald mig bare gammel eller andet, men jeg havde faktisk ikke den store viden omkring The Dillinger Escape Plan før deres koncert i går på Copenhell…. Metalcore er deres genre…. Eller var…. Det var i hvert fald deres sidste optræden på dansk jord EVER…. Og det er jeg sgu ked af…. Hold nu kæft hvor var de egentlig røvfede. Og sikke en koncert… Og sikke en total vanvittig energiudladning de fremtonede med. Jeg har aldrig været den største fan af total psykodelisk Metalcore. Men The Dillinger Escape Plan vandt mit hjerte med det samme. Undskyld mit sprog, men jeg vil andmelde deres koncert med én sætning: For satan og ind i helvede, de var pisse gode på Copenhell!!!
Til gengæld lykkedes det ikke at vinde mit hjerte for et af årets hovednavne. Det var Alter Bridge. Det var en jævn og lidt kedelig affære da de forsøgte af skabe en fest på Helviti, som er hovedscenen på Copenhell. Man skal nok være den store Alter Bridge fan for at synes det var et hovednavn værdigt…. Lidt øv, for en eller pisse fed dag generelt.
Desværre havde jeg lidt samme følelse med Black Star Riders, som jo er dele af det gode gamle Thin Lizzy. De kunne ikke rigtig fange mig. Men en klassiker som “Whiskey In The Jar”, som de heldigvis også fremførte, kan altid tænde julelys i ens øjne. Det var sgu fedt, og dejligt opløftende.
Og så kom de….. Det absolutte hovednavn på dag to….. Five Finger Death Punch gik på scenen kl. 23.00. Og de bragede denondenlyneme igennem. Der var for alvor dømt både giga tunge og lækre riffs, samt super hyggelig skønsang… Og det er jo Five Finger Death Punch i en nøddeskald…. Det er det de kan. Det er det de gør…. Og de er pisse gode til det. Desværre havde de ikke, som de fleste ved, Ivan Moody på vokal. Til gengæld havde de fået Tommy Vext ind fra Bad Wolves som stand in….. Og han gjorde det sgu godt. Manden er en super sanger, og en fantastisk entertainer. Og han havde da også publikum i sin hule hånd lige fra start…. Og nej, han synger ikke som Ivan Moody, men det var sgu stadig bare pisse godt. Tak til Five Finger Death Punch for en kæmpe oplevelse.
Til sidst vil jeg lige fremhæve de polske dommedags profetter fra Batushka….. Hold da kæft, og sikke noget…. Det er lige hvad der faldt mig ind. Og det skal tages positivt, og samtidig helt vildt nysgerrigt…. Men igen….. Hold da kæft. Det var det mest underlige jeg længe har set på en musikscene… De fremførste deres dødsmetal koncert som var vi i en mørk og dyster kirke. Hele scenen var da også omdannet til en kirke, og forsangeren stod da også ved et alter og på skift messede og skreg deres buskaber ud. Bandmedlemmerne stod stille mens de tonsede deres riffs af. Koret stod som stenstøtter og sang deres dele…. Og helt ærligt, så var det sgu svært at se hvem der sang. De var alle iført kutter, plus at de alle var ansigtsløse. De havde alle masker på, så du fik aldrig indtrykket af mennesker scenen. Men en fed, anerledes og lidt spooky oplevelse.
Nu mangler vi så kun den tredje og sidste dag i helvede, hvor bl.a. Rising, Lost Society, Europe og Slayer venter. Det bliver igen røvfedt på Copenhell!!!!