Udvalgte anmeldelser for august 2023.
Samhain – dødsmetal / Extreme metal
… men nu får alle muligheden for at lægge ørene til disse 80’er legender – og endda også på vinyl.
Albummet indeholder alle numre, fra bandets første to demo båd – der blev optaget tilbage i 1985 og 1986 – og skulle man nu gå og tro at det så lyder som noget, der er indspillet gennem et nedløbsrør i en baggård, så kan jeg da glæde jer med at det er ikke tilfældet – der har været erfarne kræfter bag knapperne, da de er blevet remasteret – knapperne har nemlig været bestyret af Tue Madsen fra Antfarm Studio.
Klik på albumcover for anmeldelse.
Humanity’s Last Breath – Deathcore
I forbindelse med at jeg faldt over dette album har jeg været omkring bandets tidligere diskografi – og jeg må sige at dette album er det hidtil bedste fra deres hånd – og skulle dette gå hen og være soundtracket når det bliver tiden at vi alle skal væk – helt væk – ja, så er det jo faktisk ikke det værste der kan ske.
Klik på albumcover for anmeldelse.
Big Red Fire Truck – Heavy Metal
Så hvis du er til 80’er hård melodisk rock, store guitarer og masser af smil på læben, så er dette klart en EP for dig!
Klik på albumcover for anmeldelse.
Induction – Power Metal
De udvalgte numre til EP’en passer fint sammen – og de giver en meget fin indføring i hvad Induction står for, hvis ikke man kender dem i forvejen – derudover er et også et rigtig fint power metal album, der helt sikkert vil tale til flere fans af genren.
Klik på albumcover for anmeldelse.
Mammoth WVH – Hardrock
Så alt i alt et rigtig godt moderne rockalbum, der har rigtig meget på hjerte i de 10 numre – og efter at have hørt dette album et par gange, så er jeg faktisk mere til dette album end debuten, “Mammoth WVH”, fra 2021, som jeg hørte en del, som min optakt til året Copenhell, hvor de jo var på plakaten.
Klik på albumcover for anmeldelse.
Icon Of Sin – Heavy Metal
“Da jeg lyttede albummet igennem den første gang, så fik jeg helt uvilkårligt nogle Iron Maiden vibes – både over musikken – men især over stemmen – og når det gælder heavy metal, er det måske ikke de værste at blive sat i bås sammen med.
Men tro nu ikke at vi har med en “”Iron Maiden ”-klon at gøre – næh nej, for Icon Of Sin har masser at byde ind med selv – deres take på heavy metallen trækker helt sikkert nogle tråde tilbage til 80’ernes storhedstid – men de gør det på deres egen måde – og det gør de godt.”
Klik på albumcover for anmeldelse.
Royal Deceit – Metalcore
De gæve drenge fra Royal Deceit er klar med deres næste fuldlængde album “Ill” – albummet er det andet fuldlængde album – og en rigtig stærk opfølger på “Animus” fra 2020.
Klik på albumcover for anmeldelse.
Atreyu – Metalcore
Lad mig starte med at konstatere – denne EP skuffer ikke – alle fire numre indeholder stærk instrumentering og en vokal performance, der bare passer ind – hvorved bandet leverer et intens lydbillede til os som lyttere – på mange måder kan man sige at denne EP viser hvor meget Atreyu er vokset som band.
Klik på albumcover for anmeldelse.
Metalite – Melodisk Power Metal
Metalite spiller melodisk power metal og skal man sammenligne dem med andre bands, så ligger det nok ret lige for at sammenligne dem lidt med Within Temptation eller Nightwish – dog har de alligevel deres helt egen lyd. Ep’en byder, som sine forgængere, på fin instrumentering der underbygger Ericas stemmeføring, der giver et fint helt lydbillede.
Klik på albumcover for anmeldelse.
Spirit Adrift – Heavy Metal
Albummet indeholder 8 stærke numre, igennem hvilke bandet hverken sænker tempo eller mister momentum – selv ikke de steder hvor der er lidt langsommere mellemspil eller overgange. Albummet er jo opbygget med det rækkefølge på numrene af en grund, det er jo de historie bandet vil senede til os – men albummet fungerer nu lige så godt på shuffle – men når du skal høre albummet, for det skal du, så giv dig selv den glæde at høre albummet fra ende til anden – i det mindste første gang – for flowet på albummet er så fint, stærk og gennemarbejdet at det fortjener det.
Klik på albumcover for anmeldelse.
Cruel Force – Thrash
Albummet åbner stærkt med tordnende trommer og et rent guitarangreb – den helt gode thrashlyd for fuld udblæsning – et album med et rigtig højt bundniveau, ja, der er vel ret beset ingen dårlige numre på albummet – skal man alligevel prøve at fremhæve et enkelt nummer, så må det blive “Across The Styx” – et fantastisk eksempel på hvad det er bandet kan – måske er det nummeret jeg er faldet mest for, fordi det var den første single der kom ud efter den lange pause – men det er altså også et godt nummer – og åbenbart også langtidsholdbart.
Klik på albumcover for anmeldelse.
Noveria – Progressiv Power Metal
Noveria er et italiensk band, der blev dannet tilbage i 2013, de har før dette album udgivet 3 fuldlængde albums, “Risen” fra 2014, “Forsaken” fra 2016 og “Aequilibrium” fra 2019 – men det på trods, så er jeg faktisk aldrig faldet over bandet før de dumpede ned i min indbakke – og mange tak for det – for det er skisme da et godt album de har fået skruet sammen her.
Klik på albumcover for anmeldelse.
SinHeresy – Melodisk Heavy Metal
SinHeresy fra Italien blev dannet tilbage i 2009 – og har 3 fuldlængde albums bag sig før dette, “Paint The World” fra 2013, “Domino” fra 2017 og “Out Of Connection” fra 2019 – så på trods af at de egentlig har været ret produktive, så havde jeg aldrig hørt om bandet, før de pludselig dumpede ned i min indbakke – og efter at have hørt “Event Horizon” igennem nogle gange, så må jeg da konstatere at det er en skam, for det lyder skisme da godt.
Klik på albumcover for anmeldelse.
U.D.O. – Heavy Metal
“Touchdown” er ren og skær U.D.O. fra start til slut – der var vel ingen, der havde forestillet sig at den tyske metallegende ville ændre på tingene, der har virket så godt så længe? Albummet byder på numre, der alle kan ses som den der typiske tunge metal-hymne – nøjagtig som vi kender det fra de foregående album. Der er dog noget der skiller sig ud fra de forgangne albums – det lyder på en måde mere frisk og dynamisk og det klæder bestemt numrene.
Klik på albumcover for anmeldelse.
Exmortus – Thrash
Hvis du af en eller anden grund ikke har hørt Exmortus tidligere, så kan jeg afsløre at det er thrash med visse elementer fra den mere tekniske metal – men også fra den mere klassiske metal – ja, der er vel egentlig også elementer af noget dødsmetal indover, især når det gælder vokalen, derudover er der også lidt fra den melodiske del af dødsmetallen – og ja, selvfølgelig også elementer fra power metallen… og således nåede vi vist hele vejen rundt om Exmortus lyd – forvirret? Fortvivl ikke – bare sæt albummet på!
Klik på albumcover for anmeldelse.
Daedric – Industrial Metal / Metalcore
“Skal jeg lige sætte lidt ord på lyden af albummet, så er det lidt svært præcist at putte det i bås, men hvis nu man tager lyder fra bands som Future Palace, Fight The Fade, Spiritbox, Andromida og Void Chapter – så får man lidt en ide om hvad man kan forvente.
Så for lige at summere op – så har vi her at gøre med et stærkt debutalbum – et album der egentlig har det hele – så er du til god musik, leveret på imponerende vis, så skal du klart give dette album en chance.”
Klik på albumcover for anmeldelse.
Heirloom – Metalcore
“Skal man forsøge at beskrive lyden på albummet, så kan jeg beskrive det lidt som et mix af Killswitch Engages “”The End Of Heartache”” sammen med Chester Benningtons vokal – og så alligevel ikke helt, for Heirloom har deres helt egen sound.
Så for lige at opsummere: Er du til metalcore, eller bare god musik, så vil jeg klart anbefale dig at give dette album en lytter eller flere – det kan det sagtens tåle.”
Klik på albumcover for anmeldelse.
Alice Cooper – Heavy Rock
“Vi har over de sidste par år set flere af de gamle bands forsøge sig med comeback – og fælles for disse er at det faktisk sjældent er lykkedes for dem til fulde – men her har Alice Cooper jo gjort det anderledes, han har ikke været væk – så der er ingen grund til comeback her – bare business as usual and business is good!
Skal jeg lige samle op, så har vi her endnu et godt album fra Alice Cooper – et album der bør tiltale alle fans af Alice Cooper, men egentlig også hard rock og metalfans generelt, der er vel ingen der ikke kan lide Alice Cooper på et eller andet plan?”
Klik på albumcover for anmeldelse.
/ Bysted & Fravn