I den forgangne weekend var vi tilbage i domkirkebyen, sådan ca. midt i jylland. Paletten i Viborg var rammerne for endnu en omgang musik til det snævre metal publikum. Jeg har været afsted til VMF flere gange nu, og indtil videre har denne festival aldrig fejlet. Kendetegnet for VMF er det brede spektre af genre de tilbyder os over de to dage. Det kan jeg sgu godt lide. Det bliver aldrig trivielt og kedeligt.
Om fredagen ankommer vi ca. en time inden første koncert, for vi skal da lige nå at hilse på alt godtfolket, som ankommer efter en kedelig musikfattig vinter. Der bliver allerede skålet og krammet til højre og venstre, tiltrods for at fremmødet endnu er lidt sparsomt. Men for fa’en, folket skal jo også lige have fri fra arbejde først.
Thorium er første band på scenen denne fredag eftermiddag. Og selvom salen ikke ligefrem er proppet med mennesker endnu, forstår det gamle københavnske dødsmetal band at få folk op i gear. Der blev lagt lækkert og voldsomt ud med gamle numre som “Epidemic Skeleton” og “Maniac”. Og selvfølgelig forkælede de os også med numre fra deres seneste og i den grad anbefalelsesværdige album “Danmark”. Og med denne mildest talt lækre og tunge koncert, får vi også startskuddet på det der nok er det bedste og mest solide VMF vi har fået i lang tid. Dermed ikke sagt at VMF halter, for det gør den festival aldrig. Men denne weekend har bare været ekstra magisk, både musikmæssigt, og stemningsmæssigt.
Fredagen gav os, som lige nævnt old school død med Thorium fra hovedstaden, stærkt forfulgt af de altid energiske Steel Inferno med deres speed/heavy metal, over i total bombende tungt doom med københavnske Konvent. Og til trods for at de første tre koncerter her var vidt forskellige i genre, havde publikum en fest, og det er som tidligere nævnt det Viborg Metal Festival kan.
Efter de første tre bands, som alle har base i hovestaden, var det tid til at komme ud i kulen og se på udvalget af mad. Her har vi nok det eneste minus ved VMF. Ikke maden, for den af fanme også altid lækker. Nej, det er årstiden de vælger at afholde festivalen på. Med mindre du har fået rigeligt med alkoholvarme i kroppen, er det satme koldt at stå derude og vente på den lækre hotter, eller Fish ‘n chips, eller hvad du nu vælger.
Men fuck kulden, den overlever vi – måske. Vi skal jo ind igen og høre noget mere musik. De næste var et af dagens to hovednavne. Hollandske Pestilence kom forbi den jyske festival for anden gang. Og igen fejlede de heller ikke. Pestilence havde et sprit nyt album med i bagagen. Jeg må krybe til korset og sige at de aldrig helt har fanget mig, men jeg kunne høre på folk jeg talte med omkring mig, at det var endnu en klasse koncert.
Et par øl, og en masse snak med venner og bekendte om løst og fast er altid en fornøjelse til disse festivaler. Og VMF er ingen undtagelse. Jeg kan godt mærke på de fleste folk omkring mig, at de er her for to ting. Passionen for musikken, samt den sociale del. At møde alle de dejlige mennesker, som vi ikke har set henover vintermånederne.
Og så sluttede dagen af med en personlig åbenbaring. Decapitated gik på scenen. Jeg har aldrig oplevet dem live før, og egentlig heller ikke rigtig dyrket dem synderligt meget. Men deres fremtoning, og fremføring af numrene, som så samtidig går op i en højere enhed med publikums energi, fik mig solgt. Hold nu kæft en koncert. En interessant og spændende symbiose mellem band og publikum var yderst medrivende, og en oplevelse jeg ikke ville have været foruden.
Tak VMF. Tak for en helt fantastisk første dag. Der var intet at sætte fingeren på. Alle var super fede på hver deres måde.
/ fravn