For første gang siden 2019, var det endnu engang blevet tid til Royal Metal Fest i Aarhus. Det danske
forårsvejr viste sig fra sin mindre pæne side, med en isnende vind, dog heldigvis flot solskin.
Vi ankom til Voxhall, ved dørenes åbning. Den lille times tid til første band, blev brugt med snak med
venner og bekendte, inden turen gik til Radar, hvor dagens første band skulle spille kl. 16. En dag i
dødsmetallens tegn, skulle det vise sig.
Festivalens første band, var det man med rette kan betegne som en supergruppe. Temple of Scorn, som
skulle spille deres debutkoncert, består af medlemmer fra Horned Almighty, Baest, Dawn of Demise og The Arcane Order. Stilen er old school dødsmetal, der trækker tråde til de gamle helte i Bolt Thrower og Mobid Angel, som også var repræsenteret på medlemmernes t-shirts. Fra første tone stod det klart at det, at det er nogle erfarne herrer, der står på scenen, der eksekverede deres død knivskarpt. Det fremmødte publikum tog godt imod dem, selv om fremmødet godt kunne have været bedre. Men dem der var der, var fuldt ud tilfredse. Mere end godkendt debutkoncert og et stærkt udlæg på festivalen.
Efter koncerten blev der snakket lidt udenfor, mens solen forårsvarme stråler kunne nydes, hvis man dog
stod i læ. På turen tilbage mod Voxhall og Turkis, fik vi dog endnu en smag på det lunefulde danske forårsvejr, da en snebyge gjorde turen mindre behagelig.
Kl. 18 gik turen ind på Turkis, som det tidligere Atlas er omdøbt til. På scenen var det norske Deceptions tur til at hive os igennem dødsmaskinen. Deception er netop på tur i hjemlandet samt i Danmark, med de danske drenge fra Wayward Dawn. Fremmødet var stadig ikke voldsomt, men som koncerten skred frem,
stødte flere og flere til. Deception gjorde også deres til at hive folk indenfor. Bandet gav den alt hvad den
kunne trække og fik mere og mere gang i folk i salen, jo længere ind i settet de kom. Det hele kulminerede med en stor pit i sidste nummer, og folk kvitterede med et stort bifald, da sidste tone var forstummet.
Virkelig stærk præstation af de norske gutter!
Man begyndte at ane en tendens for undertegnedes valg af bands denne fredag aften. Turen gik igen
tilbage til Radar, hvor Deceptions danske tur kammerater fra Wayward Dawn stod klar til at smadre den
lille sal. De unge drenge fra Skanderborg, er trods deres unge alder, ved at være nogle erfarne herrer på
scenen. Fra start til slut blev vi trakteret med en høj intens, kompromisløs omgang dødsmetal. Shit en
energi de lagde for dagen og det forplantede sig med det samme ud blandt publikum, som var på hele
vejen igennem. Vi var også heldige at få serveret nogle nye numre, fra den kommende plade, hvor de holder den kompromisløse fakkel i hævd! Endnu en pisse fed koncert denne aften.
Hurtigt gik turen tilbage til Voxhall, hvor svenske In Mourning skulle gå på kl. 21.15. Det var dog gået undertegnedes næse forbi, at der var ændret i programmet, så In Mourning og Valkyrja havde byttet spot.
Derfor var det i stedet blevet tid til en klassisk omgang svensker black metal, fra svenske Valkyrja. Bandet
var i fuldt black ornat med corpse paint og nitter. Igen virkede det til at publikums tilstrømningen haltede.
Muligvis var det ikke alle der have opfanget at aftenens hovednavn, var blevet fremrykket med over to timer? Det viste sig dog senere, at det var til bandets fordel. Bandet lod sig dog ikke påvirke af det lidt pauvre fremmøde og leverede en stærk performance, hvor folket i salen ikke kunne lade være med, at lade sig rive med og kvitterede med et fortjent stort bifald til slut.
Efterfølgende var det igen tid til at få benene med sig og begive os tilbage til Radar. Kl. 22.30 var det nemlig tid til teknisk melodød fra Island med Cult of Liltih. Forsangeren var meget teatralsk på scenen, hvor resten af bandet var mere stillestående. Men hvad der måske manglede af energi, kompenserede de for med deres tekniske kunnen. Specielt bassisten var en oplevelse i sig selv. Det lidt fåtallige publikum i salen var dog 100% med bandet og det var svært ikke at lade sig rive med. En lille sjov ting jeg bed mærke i var, at forsangerens stemme virkede til at være lav og langt fra kraftfuld, når han talte til publikum mellem numrene. Men så snart et nummer startede, fik hans vokal en voldsom power. En ret vild kontrast. Bandet fik et fortjent bifald og der var mange tilkendegivelser fra publikum efterfølgende om, at koncerten havde
været fantastisk.
Turen gik igen tilbage til Voxhall, og vi fik i hvert fald gået vores andel af skridt denne fredag aften. Kl. 23.30 var der så endelig blevet tid til svenske In Mourning. Deres byt med Valkyrja skyldes at deres fly, havde været forsinket. Men frem nåede de, men det kan man desværre ikke sige om publikum. Det var et vanvittigt sløjt fremmøde der mødte bandet, da de gik på scenen. Det var nærmest på grænsen til det pinlige! Og som om det ikke var nok, faldt flere og flere fra gennem koncerten. Bandet lod sig heldigvis ikke påvirke og leverede en stilsikker professionel præstation.
Efter In Mournings koncert var det tid for undertegnede, at trække stikket. Det havde været en meget lang dag, så nu kaldte sengen, så man kunne være frisk til anden dagen.
For denne anmelder fik dagen et gennemgående tema med dødsmetal, kun afbrudt af en enkelt black metal koncert. Der var dog en ting alle de sete bands havde til fælles på førstedagen. Alle koncerterne var på et virkelig højt niveau, hvor alle som en leverede stærke præstationer, hvor specielt Temple of Scorn, Deception og Wayward Dawn trådte ekstra positivt frem. Forhåbentlig videreføres det på festivalens anden dag. Noget der forhåbentlig bliver bedre er publikums fremmøde til koncerterne, for det haltede desværre gevaldigt.
/Hammer