KILLING – Face the Madness – anmeldelse

Langt om længe lykkedes det at finde tid til at gennemlytte debutalbummet fra de danske thrashere KILLING. Et album der har fået titlen “Face the Madness”. Det udkommer den 13. august, og jeg vil sige at, hvis du er til den gode aggresive thrash, lidt ala f.eks. det gamle Kreator, så gå ud at invester i denne skive. Den består af lækkert nyt og enkelte kendinge, samt en enkelt svipser. Det kommer jeg nærmere ind på.

Albumet starter ud med den kun 2.05 minutter lange “Kill Everyone”. Et nummer der sætter standarden for hvad du har vovet dig ud i. Det er et KILLING knytnæveslag lige i fjæset, og den hurtige aggressive old school lyd vælter dig omkuld. Husk at fyre godt op for volumen.

Det 9 numre lange album er ikke meget nytænkende indenfor denne genre af thash metal, men hvad fa’en gør det når det virker….. Og dog, så alligevel en smule. Det er ikke bare smadder derudaf. Der indfinder sig hele tiden lidt melodisk guitar, som et lækker sødt krydderi til den bidende chili. Det sniger sig ind hist og her, samt nogle steder i den bærende guitar rytme.

Har du været til KILLING koncerter rundt om i DK de sidste par år, er der bestemt to numre du kan nikke genkendende til. Det er “Don’t Get Mad, Get Evil” og “Straight Out of Kattegat”. Specielt førstnævnte er en fantastisk ørehænger med dens tango lign. intro og outro. Og så er det jo bare et fedt syng med live nummer på omkvædet. Nummeret har alle de skiftende passager, som gør et godt KILLING nummer. Lidt ala min all time favorit “Raise Your Anger”.

Halvejs gennem albummet er man kommet til “Legion of Hate” , og man er sgu ved at blive godt forpustet. Indtil videre har det været et album med smæk på. Og det er på den fede måde. Virkelig vellykket og velspillet. “Legions of Hate” er et fedt nummer. Man får lyst til at lave en klub, blot for at dette nummer kan blive slagsangen til klubben.

Jeg vil lige slå at slag for introen til “One Last Victim”. Ingen kommentarer herfra. Blot fyr op for volumen og nyd den. Fanme lækkert….. Jo, skal jeg lige sige en enkelt ting alligevel, så giver dette nummer mig tanker hen mod Kreator. Men døm det selv.

Så blev jeg lige forvirret et øjeblik. Det var da jeg kom 30sek. ind i “1942”…. Jeg tænkte, det har jeg hørt før. Jeg gik lidt op i tracklisten igen…. Ganske rigtigt. 30 sek. inde i “1942”, hører du guitar introen til “Before Violence Strikes”… Blot pænt meget up tempo… Nok bare et tilfælde 😉

Så kommer vi til svipseren på dette debut album. Om luften og pusten generelt var brugt lidt op her, skal jeg ikke kunne sige. Men “Killed in Action” er et nummer der kører ned i tempo. Det i sig selv er ikke en dum ting. Der er også passager i nummeret hvor det bliver tungt og lækkert. Men imellem disse passager, virker det ikke helt. Man kan godt hører at det er udenfor KILLING’s comfort zone. Lidt øv, for ideen er god, men nummeret ender op med at blive en smule rodet og usammenhængende.

Dommen over debut albummet fra KILLING er at det generelt er fedt. Det er grimt, beskidt, men dog med enkelte krydderi elementer, der gør at det aldrig bliver trivielt og kedeligt. Du er underholdt hele vejen gennem. 4 fede stjerner ud af 5!!!

/ Fravn