Den 8. maj udgav jyske Defecate deres EP “Beating With Disgust”, som består af 5 numre.
Til dem der ikke ved hvem Defecate er, og hvad de spiller, så er det en flok gæve jyder med begge ben plantet godt i den solide muld.
De er fulde af spilleglæde og generelt et skønt bekendtskab.
Men lad ikke det hyggelige ydre narre dig, for når det drejer sig om deres musik, er de professionelle og perfektionister ud til fingerspidserne.
Det havde jeg fornøjelsen at opleve da jeg tidligere fik lov til at se dem arbejde i studiet i forbindelse med denne EP.
Defecate spiller old school voldsom død. Det er krydderet med thrash og groovy sekvenser, samt masser af lækre riffs. For ikke at glemme Søren Kusk’s dybe growl og altid fantastiske pig squeels. Love it!!
EP’en starter ud med “Satanluder”, der, ligesom resten numrene har den der “Defecate-lyd”. Du er ikke i tvivl. Og det holder.
“Satanluder” er en agressiv kælling, der tramper dig lige i fjæset, på nær midt i akten, hvor hun kilder dig godt under løgposerne med de tungeste riffs, og firnurlige lyde. Det her er Defecate mine damer og herre!!
“Beating With Disgust” der også er titlen på denne EP, kom ud tidligere som single-teaser.
Det er et voldsomt nummer, og hvis man skal tage udganspunkt i illustrationen på coveret, er det ikke en rar fætter.
Men det er samtidig et nummer som bare bliver ved med at give. Der er temposkift, riffs, fortællinger, der gør at nummeret holder tiltrods for det dystre.
De sidste 3 numre på EP’en forstætter i bedste Defecate stil. Det går hurtigt, og pludselig bliver det langsomt og helvedes tungt.
“Rape the Limbless Cadaver” har alle finurlighederne. Og med fare for at gentage mig selv, vil jeg blot opfordre jer til at anskaffe jer EP’en og nyde det hele.
“Wifebeatern” som er en lystig sag med moshpit-venlig tempo, samt en “Davidian” lignende afslutning, fuldender EP’en i selskab med “doomed to Deportation”.
Jeg kan rigtig godt lide Defecate’s tilgang til dødsmetallen.
Med dødsmetal kan du hurtigt komme til at lyde som “en i flokken” af dødsmetalbands. Det gør Defecate ikke.
De har deres egen historie at fortælle. De har deres egen fortolkning af genren. Det gør at de bliver interessante at lytte til. Det gør det interessant at afkode deres musik, om man vil.
Det er ikke bare en ny omgang død. Det er en omgang Defecate.
Vi giver dem klart 5 fede stjerner med herfra.
/Fravn