Fredag
Festivalsæsonen er ved at gå på hæld i Danmark, men i dag fredag den 20. september 2019 ser en ny en af slagsen dagens lys. Copenhagen Metal Fest (CMF) slår dørene op til 2 dage på Amager, med udelukkende dansk rock og metal på programmet. Det hele udspiller sig på de 3 sideliggende spillesteder Amager Bio, Beta2300 og Zebu.
Jeg ankommer til pladsen foran de 3 spillesteder ved 15 tiden, hvor jeg hurtigt og nemt får checket ind. Her en god time før første navn går på scenen, er det lidt småt med fremmødet, men der er dog en del lokale
børnefamilier der benytter sig af de, til lejligheden, opstillede foodtrucks. Festivalens merch bod er ved at blive klargjort og merch fra de første par bands samt festivalen eget, hænger allerede parat.
Da klokken nærmer sig 16, begiver jeg mig op på Beta, hvor første band på festivalen, nogensinde, skal til at gå på scenen. Det er redaktions-favoritterne fra Killing, der har fået tjansen med at sparke den nye festival i gang. Og sparket i gang bliver vi i den grad! Til trods den svære åbningstjans og det tilhørende pauvre fremmøde, formår Killing alligevel at starte festen. Med deres no nonsens old school thrash, indfanges publikum hurtigt, og antallet af folk i lokalet, stiger for hvert nummer. Deres jyske charme og fræsende thrash metal, har gjort det svært ikke at elske de drenge. De vinder nyt terræn for hver koncert, og man kan snart ikke tage til en koncert rundt i Danmark, uden at støde på en Killing t-shirt og med god grund! Efter godt 40 minutter er vi i den grad varmet igennem og klar til at angribe resten af festivalen. Perfekt start!
Direkte derefter går jeg over på Zebu, hvor South Haven er gået på scenen. Et ukendt navn for undertegnede, men de overbeviser mig hurtigt om at overvære resten af koncerten. De spiller en omgang velskrevet rock, og med de 2 sangerinder bindes det hele godt sammen og leveres overbevisende for det fremmødte publikum, der kvitterer med et fortjent bifald.
Næste navn er Billy Boy in Poison, som spiller på den store scene i Amager Bio ved siden af. Der er lidt langt mellem publikum i starten, men der støder hurtigt flere til, som får serveret en omgang letfordøjelig død.
Men folket virker til at elske det og bandet har dem med sig fra første nummer. Bandet leverer god energi fra scenen, og med en enkelt vellykket circlepit, virker crowden glade og tilfredse da koncerten er slut. En god koncert, der dog ikke vil gå over i historien.
Tilbage på Beta er det tid til Electric Hellride. Det er samme scene som jeg sidst så dem på, for små 6 måneder siden. Der er smæk på fra starten og deres smeltedigel af alskens metalgenre går rent ind på folket i den godt fyldte sal. Der er god lyd, hvor hvert enkelt instrument står klart. Bandet er, som sædvanlig, veloplagte og giver den fuldt gas. Det samme gør publikum, som dog lige giver den et ekstra nøk op, da det nye nummer ”Time is my enemy” sender en knytnæve i fjæset på dem, og de kvitterer med festivalens først moshpit. Det hele slutter med et stort og velfortjent bifald. Dagens bedste koncert, so far.
Silent Fracture på Zebu skippes til fordel for noget aftensmad, og jeg når lige nøjagtig tilbage til, at se de sidste 4 numre med Spitanger i Amager Bio. Endnu en gang er vi ovre i den letfordøjelige metal. Den bliver dog leveret sikkert fra scenen, selv om der er lidt langt mellem de fremmødte. En lille moshpit bliver det også til i slutningen, men hvor et par mænd iblandt, desværre, ikke helt kender ”reglerne” eller har fået for mange gyldne damer, til at de forstår meningen med det. Det udvikler sig dog ikke videre.
Hurtigt videre til Beta, hvor jeg kommer ankommer til en fyldt sal, 5 minutter inde i koncerten, med de tidligere Wacken Metal Battle vindere, Sunless Dawn. Trods en forsanger nedlagt af sygdom, vælger de alligevel at gennemføre koncerten, bare instrumentalt. Det fungerer overraskende godt og giver publikum en helt speciel oplevelse. De tryllebinder os med deres proggede død, så man glemmer tid og sted. Ja det fremstår faktisk endnu mere kraftfuldt uden vokal. Virkelig fed koncert som kandiderer til dagens bedste koncert. Beta har i den grad lagt scene til de bedste koncerter i dag!
Jeg er faktisk så fanget af Sunless Dawn, at jeg helt glemmer at gå på Zebu og tjekke Sinnrs ud. Så det må blive en anden god gang.
Klokken er blevet 21 og det er tid til ét af festivalens hovednavne. Illdisposed er navnet og nærmere introduktion burde ikke være nødvendig. De har en ”ny” guitarist med, Rasmus ”Hexen” Henriksen, kendt fra Crocell. Og fra første tone, står den på tung kompromisløs Illdisposed død, til sat lidt tør jysk humor. Der bliver lagt ud med 4 numre fra deres nye plade, inden salen eksploderer til ”I Believe In Me” og så går det ellers slag i slag med Illdisposed classic. Vi får lige ét enkelt nummer mere fra den nye plade, for som Bo Sommer tørt konstaterer, får de koda penge for at spille den, inden vi bliver trakteret med noget gammelt ”lårt”. Det bliver 2 numre fra ”There is something rotten” og 2 fra ”Submit” inden ballet lukkes med nogle lidt ”nyere” klassikere. En gennemført god koncert, men vel også forventet, af et så rutineret band. Bedste koncert i Amager Bio her på første dagen.
Næste band i rækken bliver Deus Otiosus der spiller på Zebu. Brutal old school, ikke så meget pis, død bliver sparket i hovedet på os. Der er ikke ret mange mennesker, måske de trænger til en pause efter Illdisposed?
Forsangeren har ifølge ham selv oparbejdet en god brandert, på grund af det sene spille tidspunkt, men han får alligevel leveret det han er der for. Fin koncert, hvor det er så som så med bifaldet.
Dagens sidste band, og dagens andet hovednavn er Artillery, skal på scenen i Amager Bio. Som med Illdisposed er nærmere introduktion heller ikke nødvendig her. Fremmødet er virkelig sløjt, til trods for det er dagens sidste navn og klokken kun er 23.15. Artillery leverer en sikker, dog en smule rutinepræget, præstation. Og jeg skal lade det være usagt om det er det der gør, at op mod 80% af publikum forlader salen under koncerten? Bandet spiller dog videre som om intet er hændt, og de resterende folk i salen har en fest. God velspillet koncert fra de gamle thrashere, som efter koncerten giver sig tid til at snakke med de tilbageværende publikummer. God stil!
Klokken er blevet 00.30 og første dagen på CMF er slut. En god dag, med gode veloplagte bands, hvor især Sunless Dawn, Electric Hellride, Killing og Illdisposed stod for højdepunkterne. Det er tid til at finde en bus tilbage til mit logi, så jeg kan være frisk og udhvilet til 2. dagen i morgen.
/Hammer