Den 16. marts på VoxHall var på én og samme tid en glædensdag og en sorgens dag.
Glæden bestod selvfølgelig af at Huldre endnu engang skulle betræde scenen i Aarhus, og sorgen i det, var som vi alle ved, at det var deres afskedskoncert.
Vi skulle sige farvel til et af de største bands indenfor dansk folk metal gennem de sidste 10 år.
Og det blev heldigvis gjort med manér. Vi fik alle Huldre numre denne aften fra deres to albums “Intet Menneskebarn” fra 2012, og “Tusmørke” fra 2016.
Koncerten blev sat igang med “Vaageblus” efterfulgt af en god tung “Skovpolska”.
Festen var igang, og VoxHall havde iklædt sig i en gang skov. Hyggen var der, og publikum var helt med.
Mellem numrene stod Nanna Barslev for kontakten til publikum. Og det gjorde hun igen på hendes egen let generte og charmerende måde. Man kan sgu ikke andet end holde af hende.
Det blev fulgt op af en medley af “Havgus”, “Hindeham” og “Underjordisk”.
Der var generelt en dejlig stemning på VoxHall denne aften. Nærmest uskyldig og ren. Det var hyggeligt og stemningen emmede bare af glæde.
Huldre var i hopla, og man kunne mærke på dem at dette var en af de sidste gange de stod på scenen i denne konstellation. For de har nye projekter der arbejdes på. Vi glæder os til at se hvad det bliver.
Efter en times koncert og de første 10 numre, var der en pause.
I denne pause blev vi underholdt af ingen ringere end Heidra, der kom med deres væsentlig mere hårdtpumpede og uptempo udgave af folk metal.
Jeg vælger ikke at gå i dybden med Heidra’s koncert i dag, da det helt og aldeles var Huldre’s aften.
Heidra skal nok få deres chance for en anmeldelse senere.
Anden afdeling af Huldre’s koncert blev sat stille, roligt og smukt igang af “Beirblakken”.
Vi vil komme til at savne alle de der “jo-di-dej-di-dåå” fra Nanna Barslev. Det er sgu hyggeligt og så har hun så smuk og ren en stemme.
Men hun overraskede mig alligevel også positivt i aften. Hun growlede sgu af og til her i andet sæt.
Andet sæt var egentlig generelt meget bedre og mere energisk en det første sæt. Men det var jo også her vi fik de større hits som “Ulvevinter”, “Varulv” og “Jagt”.
Og specielt i “Varulv” blev der opfordret til fællessang. Og det blev kvitteret smukt fra publikum med højlydt fællessang.
På et tidspunkt fortalte Nanna historien om elveren der ville forføre den unge mand… Jeg beklager at jeg ikke kan huske sangen, men da hun fortalte om dette lød det promte udefra publikum “JEG ER EN UNG MAND”…. “DET ER JEG OGSÅ”, kom det fra en anden. Det var sgu alligevel dagens griner.
Da der blev spillet “Spillemand” nåede festen sit klimaks. Der blev nærmest danset kædedans mellem publikum. På scenen blev der danset lystigt med, og det er altså imponerende at se Laura Beck på violin hoppe rundt på den måde som hun gør, alt imens hun rammer samtlige toner helt rent på hendes violin.
Overflødighedshornet af Huldresange sluttede af med “Fæstemand” og “Skærsild”.
Herefter blev der stille. Koncerten var slut. Huldre havde spillet de sidste akkorder på VoxHall. Afskeden var fuldført. No more Huldre.
Vi vil komme til at savne jer, og jeres dejlige smittende energi.
Heldigvis fik vi det hele i aften, og det kan vi leve højt på længe.
Tak for de sidste ti år. Og tak for jeres to albums som vi heldigvis kan fortsætte med at lytte til.
/ Fravn