Wayward Dawn – Soil Organic Matter – anmeldelse

Tilbage i april 2017 anmeldte vi en demo EP fra Wayward Dawn. Det var de første livstegn fra et nyt ungt og aldeles spændende dansk dødsmetal band fra Skanderborg.
Der var masser af potentiale i deres tilgang til musikken og genren, og man kunne høre at de ville det her. Til trods for en ringe produktion på deres demo, kvitterede vi med 3 af 5 stjerner, da deres musik bestemt ikke fejlede noget.

Nu har vi så endelig haft tid til at lytte deres nye album “Soil Organic Matter” igennem nogle gange. Det er fedt at høre hvor disse knægte er på vej hen. Og denne gang er der ikke noget at sætte på produktionen. Den er helt perfekt.

Knægtene fra Skanderborg mener det stadig alvorligt. Og jeg tror på at Wayward Dawn er kommet for at blive. De er unge, men lyder som nogle gamle erfarne rotter i faget.
Jeg er yderst tilfreds med hvad jeg høre, og jeg er på intet tidspunkt endnu blevet træt af at hører albummet igennem.

Albummet starter ud med “Requiescat in Pace”. Et 1:40 min. langt intro-nummer, med en vred prædiken fra frontmand Niklas Lykke. Hans volkal er blevet endnu mere grum og voksen at høre på siden demoen. Den er fuld af rå power som havde han 15 års erfaring i branchen.
Herefter bliver der slået over i titelnummeret “Soil Organic Matter”. Et nummer der hurtigt fortæller hvad man kan forvente på dette album. Det er potent, og det er med sjæl og nerve.
Der er mange lækre sekvenser og detaljer i dette nummer, og så hæfter jeg mig ved at omkvædet bærer meget præg af at de må have hentet inspiration fra bands som Dying Fetus. Og det kommer endnu mere til udtryk længere hen på albummet som f.eks.i guitar riffet på “Silence Is for the Dead”, som også er fedt og meget agressivt nummer.

Wayward Dawn er generelt ved at ramme en god international lyd i deres musik. Det kommer bl.a. til udtryk i “March of Mannequins”, hvor tankerne bliver ledt hen mod Morbid Angel. Det er store ord, men jeg mener det sgu.
Og specielt på min personlige favorit “Blood-Spangled Banner”, er vi igen ovre i lyden fra Dying Fetus. Det er råt, tungt og ekstremt voldsomt. Det er pisse fedt.
Jeg er ikke i tvivl om at vi bør se Wayward Dawn på nogle af de lidt større Metal Festivaler rundt om i Danmark i 2019. Jeg vil i hvertfald gerne kaste en opfordring afsted til f.eks. Viborg Metal Festival eller Metal Magic.

Generelt vil jeg så også sige at de til trods for de tydelige inspirationer, forsøger at have deres egen lyd med, hvilket kan høres på f.eks. “Voices Unheard”. Ikke at det er skidt at blive inspireret. Specielt ikke med de navne jeg har nævnt 🙂
Albummet slutter godt af med et dejligt funky dødsmetal nummer i “One of Us Must Die”, samt smadre-karlen “Thy Name Is…”

Det er sgu svært at sætte en finger på noget i dette album. Der er kun ganske få steder på albummet hvor jeg ikke helt bliver ramt. Enkelte steder hvor der mangler den ellers fede Wayward Dawn sjæl. Steder hvor jeg ikke føler mig helt forført og underholdt. Steder hvor det måske bliver lidt for “almindelig” død, hvis man kan sige det på den måde.

Men alt i alt er det et fedt album, og det kan høres igen og igen… Mange gange.
Wayward Dawn stiger i stjerner. 4 af 5 stjerner for “Soil Organic Matter”.

Af Fravn