Vi viser den danske talent-liga frem, og giver tilbage til samfundet…
Med disse ord fra grundlæggeren af Prime Collective, Mirza Radonjica, bringer vi her et interview med ham, hvor han fortæller om tankerne bag tournéen “Prime Is Coming”, hvor publikum har mulighed for at møde cremen af cremen indenfor den danske rock og metal talent scene.
Læs hans fortælling om hvad hele ideen med tournéen er, hvad publikum kan forvente, samt historien bag den gode gerning, at give hele overskuddet til Børnecancerfonden.
Lige om lidt skyder I en ny omgang “Prime Is Coming” i gang. Og set udfra det line-up I har med i år, kan det vist kun blive en fantastisk oplevelse for publikum.
Hvad kan publikum forvente, af et arrangement som dette??
“Igen i år bryder vi med den traditionelle koncert oplevelse. Koncerterne varer 20 minutter og er en såkaldt BEST OF! Så jeg forventer intensitet og masser af sjov og ballade fra vores bands. Det vil samtidig give et fingerpeg om at der er sket noget på vores scene de sidste to år. Bedre bands, mere professionalitet er det vi bryster os af her på Prime. Det tror jeg godt man vil kunne mærke!”
Hvad er tankerne og ideen bag dette projekt “Prime Is Coming”??
“Prime Is Coming er inspireret af Vans Warped Tour og lignende tours. En aften hvor vi giver vores smagsprøver på hvad der kommer til at dominere den danske scene. Samtidig er det et skib for os hvor vi kan få noget tiltrængt tale tid. Det er her hele kollektiv tankegangen sætter ind. Vi er den nye garde af metal og vi samler os for også at kultivere den nye garde af metallyttere. Vi er i undertal lige nu (læs: mange vil stadig bare gerne høre den med slayer), men det ændrer sig år for år.”
Samtidig med at publikum vil få en sindssyg fed koncertoplevelse med disse 10 fantastiske bands, så støtter I også Børnecancerfonden, ved at sende hele overskuddet deres vej. Hvad har gjort at det netop er børnecancerfonden I har valgt at donere overskuddet til??
“Jeg har mistet mange familiemedlemmer til cancer. Så siden jeg var 19 år gammel har jeg støttet arbejdet med cancer på den ene eller anden led. Hvis touren her bliver en succes, og det håber jeg virkelig, kan jeg snart sætte et kryds ud for at jeg har været med til at samle over 100.000 kr. ind til Børnecancefonden siden jeg startede med at hjælpe i 2008. Så en personlig agenda kan man vel godt kalde det. Men en nobel en trods alt. Håber sgu at folk køber en billet.”
“Prime Is Coming” er jo nærmest en slags endags festival… Hvis du selv skal sætte ord på dette event, hvordan skiller “Prime Is Coming” sig ud fra andre festivaler??
“Jamen vi er som sagt en label funderet festival hvor kun bands vi arbejder med spiller til showcasen. Så der er FULL ON på selvpromoveringsknappen. Det er også en festival der har ren fokus på det danske talent. Den danske talent liga for lige at smide lidt fodbold ind. Det eneste der ikke må ske med Prime Is Coming er at den ikke kan give tilbage til samfundet som festival. Den dag vi kun kan gå i nul, eller får underskud af at lave det, så stopper vi med det. Det er ren goodwill til brandet og egentlig også moralen i kollektivet. En god måde at holde mig fra hele tiden at kigge på om bundlinjen er rød eller sort for egen vindings skyld.”
Her til sidst, hvor vi giver dig ordet frit, hvad vil du så sige til det fantastiske danske metalpublikum omkring dette event, og hvorfor de SELVFØLGELIG skal komme og skåle med os alle sammen rundt i landet?? 🙂
“Prime is Coming er et humanitært og sociopolitisk projekt for os i kollektivet. Noget jeg tror jeg kan få til at vokse hvis vi møder opbakning fra rock og metal fans i Danmark. Derfor vil jeg på det kraftigste anbefale alle at dukke op til en aften med dansk rock og metal. Skåle med os og vise hele miljøet at vores egen talent udvikling på sigt kan stå på egne ben.”
Og lad det så hermed være sagt: Få fingeren op af bukserne, og få bestilt billetter til dette superfede arrangement!!! Vi skal sgu ud at opleve de danske rock- og metal-talenter på tætteste hold…. Og så støtter vi fanme samtidig en rigtig god sag…
Vi ses derude metalheads 😀