Alestorm – anmeldelse – Copenhell 2026

Photo: fravn_photography

Alestorm: Gummibåde, kæmpeænder og bjerge af bajer-metal i heden

Efter næsten fire dages intensiv festival i historisk rekordvarme var det i den grad ved at være tid til at kaste den tekniske metal-finesse over bord. Scenen var sat til Alestorm, og hvis man var i tvivl om, hvad der ventede, skulle man blot kigge på scenografien, der var spækket med gigantiske, oppustelige gule ænder. Der var dømt pirat-tema og øldryppende folk-metal for alle pengene på et i forvejen sveddryppende Refshaleøen.

Koncerten lagde ud med klassikeren ”Keelhauled”, men starten blev desværre skæmmet af mindre lydproblemer. Forsanger Christopher Bowes måtte undervejs gestikulere vildt mod lydteltet for at få skruet op for sin mikrofon. Det betød også, at Alestorm i den første del af koncerten virkede en kende modvillige og overlod alt for meget af initiativet til publikum. Men hvis bandet manglede de sidste fem procent på energikontoen i den bagende sol, så var pladsen foran scenen heldigvis mere end klar til at bære skibet i land.

Photo: fravn_photography

Publikum, hvoraf rigtig mange havde iklædt sig pirathatte og sørøver-bandanaer, forvandlede hurtigt pladsen til én stor, flydende fest. Strømmen af crowdsurfere var massiv, og folk tog skridtet fuldt ud ved at lade sig bære hen over menneskehavet siddende i oppustelige gummibåde, flankeret af et sandt inferno af badedyr og badebolde. Da de nåede til ”The Sunk’n Norwegian”, fik bandet selskab af en kvindelig sanger udklædt som en gigantisk papegøje, hvilket kun cementerede det vidunderligt åndssvage gøgler-univers.

Undervejs faldt hits som det fængende ”Mexico” og ”Under Blackened Banners” i ekstremt god jord, og under klassiske druk-hymner som ”Nancy the Tavern Wench” blev der selvfølgelig etableret en gigantisk, synkron ro-pit midt på betonen, mens folk skrålede med på ”We are here to drink your beer”.

Photo: fravn_photography

Som koncerten skred frem mod ”Hangover”, ”Drink” og det uundgåelige, obskure fællessangshit ”Fucked With an Anchor”, fandt Alestorm endelig det rigtige gear. Herfra blev det en perfekt afbalanceret fest, hvor energien bølgede ligevægtigt frem og tilbage mellem scene og plads. Den hårde kerne af publikum holdt fanen imponerende højt, mens resten af pladsen stod og hyggede sig i de høje temperaturer.

Det var dumt, det var kaotisk, og musikalsk er det måske så simpelt, som det overhovedet kan blive. Men Alestorm beviser gang på gang, at fest før finesse har sin helt egen berettigelse på en festival. Da de sidste toner af Sqeezer-coveret ”Saturday Night” faldt over anlægget som outro, var piratskibet sejlet sikkert i havn på en bølge af kolde øl og ren folkefest.

Setlisten denne dag var:

1. Keelhauled

2. Killed to Death by Piracy

3. The Sunk’n Norwegian

4. Zombies Ate My Pirate Ship

5. Mexico

6. Under Blackened Banners

7. Banana

8. Nancy the Tavern Wench

9. Alestorm

10. The Storm

11. P.A.R.T.Y.

12. Shit Boat (No Fans)

13. Drink

14. Fucked With an Anchor

Outro:

15. Rumpelkombo

16. Saturday Night (Sqeezer cover)

Tekst: Martin Hildebrandt