Fredag var det Defecto’s tur til at ryste tømmermænd og nattens hedeslag ud af de fremmødtes 3. dags slidte kroppe.
Jeg hørte et sted at Defecto selv kaldte sig et hybridband. Det er nok egentligt meget rammende. Defecto er ikke bange for at lege med elementerne, og det fik vi masser af denne tidligere fredag. Og det gjorde det til en af de bedre koncerter med dem til dato.

De lagde ud med “Eternal Descent” fra det nyeste album “Echos Of Isolation” samt “Condemned” fra “Duality” albummet. Publikum var egentlig ok med fra start. Men det var da de spillede ny-klassikeren “Endlessly Falling” at der kom rigtig gang i folk. Pyroen varmede godt op på de forreste rækker, og der blev headbanget som var folk aldrig gået i seng dagen før.
Spilleglæden lyser altid ud af det band, og de er så teknisk overlegne, så det er en fryd for øje og øre. Og når Frederik (guitar) og Thomas (bas) synger med på kor, er det som den perfekte harmoni. Alle synger godt, og deres stemmer passer perfekt til hinanden samt musikken.
Indtil nu havde jeg intet at sætte fingeren på, og da de så løftede det hele et notch ved at hive selveste Stig Rossen på scenen, og laver en metal udgave af Disney klassikeren “Rigtige Mænd” fra Mulan, så troede man de havde smidt trumfkortet. Men det havde de ikke, hvilket jeg vender tilbage til.

Jo, Stig var fanme sej. Og han synger jo pisse godt. Og når han synger den snærende metal, så lyder Stig og Nicklas utroligt ens, og de supplere hinanden perfekt. Den her koncert blev bare federe og federe. Den nye “Heart on Fire”, igen med duet med Stig Rossen, fik vi også, inden taget over Hades for alvor løftede sig med den teknisk imponerende “Aftermath”. Et gigantisk JA TAK, herfra.
Og ja – til sidste smed de trumfkortet. Det mest hidsige Defecto nummer til dato “Ball of Hatred” fra EP’en af samme navn, blev fyret af, og aldrig har vi hørt Defecto så modbydelig lækkert heavy. Og ikke nok med det, så kom en hypper veloplagt Christoffer fra Neckbreakkker ind på gæstevokal.

JA tak Defecto. I fik vækket hele Refshaleøen, og vi gik fra koncerten med det største smil. Fuck det var fedt at DK’s bedste hybridband!
Setlist:
Unraveling + Eternal Descent
Condemned
Sacred Alignment
Endlessly Falling
Rigtige Mænd
Heart on Fire
Aftermath
Ball of Hatred
/ fravn
