Asinhell – De er meget mere end “ham der fra Volbeat”

Foto: holmsgaard_photography

Danske Asinhell skulle denne aften forsøge at holde festen kørende på Hades scenen til Copenhell – og bandet har nok på forhånd fået en masse omtale, fordi de jo har en vis Michael Poulsen fra Volbeat med på guitar – men der er så meget mere i bandet, at den del burde være en ren sidenote – her har vi et band, der leverer dødsmetal på den der rare old school kværnende måde.

Foto: holmsgaard_photography

Bandet er jo relativt nyt og har kun et enkelt album på gaden i form af “Impii Hora” – så det var selvfølgelig det album, der prægede setlisten denne dag – og det album kan fint tåle at blive spillet live – og publikum tog godt imod det – og var klar på en fest med både mosh- og circle-pits samt masser af crowdsurfere – og der blev da også skrålet med på det meste. At de kun har et enkelt album ude, ja, det gjorde jo at de ikke følte de kunne fylde et set ud kun med egne numre – og når man så vælger at lave et cover af Death klassikeren “Leprosy”, ja, så kan man vel godt konstatere at de har ramt plet.

Foto: holmsgaard_photography

Så vel er bandet Asinhell et nyt band – men det er jo nogle erfarne folk, der er gået sammen om dette – og de forstod til fulde hvad der skulle til, for at give os en god koncert denne lørdag aften – og publikum elskede dem, så det hele gik op i en højere enhed – og de fik leveret en mere end godkendt Copenhell debut – så nu glæder jeg mig allerede til jeg skal se dem live igen.

Setlisten denne aften var:

Desert of Doom

Trophies

Pyromantic Scryer

Inner Sancticide

The Ultimate Sin

Island of Dead Men

Leprosy

Wolfpack Laws

Impii Hora

Pits of Utumno / Ridden with Disease / Internal Bleeding

Fall of the Loyal Warrior

Tekst: Martin Hildebrandt