Copenhell 2024 – den store opsamling
Efter vi alle har kæmpet os igennem, nogle mere end andre, 4 dage med masser af god musik, glade mennesker, måske en lille øl eller to – og noget relativt fornuftigt vejr, ja, så er det vel på sin plads at lave en form for opsamling… for hvad var det egentlig vi oplevede?
I har jo sikkert alle nærstuderet hvert eneste billede og videoklip – og selvfølgelig læst hver en anmeldelse… men hvad med de der folk, der har skulle formidle til jer… hvad synes det udsendte “Team Metaltone” aka Morten og Martin om det hele?
Hvis vi nu skal forsøge at starte i den positive ende, hvor de folk man møder på pladsen jo selvfølgelig også hører til, hvad har så været de tre bedste koncerter set med jeres øjne?
Top 3 – Bedste koncerter
Morten: Den første jeg vil nævne er helt klart Slaughter to Prevail og deres koncert på Hades – det var alt for sindssygt – det hele spillede bare, energi, kvalitet og indhold.
Martin: Den første jeg vil nævne i den kategori, er Plaguemace på Gehenna – jeg vidste jo udmærket godt, at de havde hvad der skulle til, for at give os en kæmpe fest onsdag aften – men at de formåede at udføre dem så sublimt, det syntes jeg skisme er fedt – og så bare den afsluttende bemærkning fra Andreas “Vi er Plaguemace – og det er I også” – den ramte bare stemningen spot on.
Morten: Nummer to på min positive liste må klart være Limp Bizkit – det var også bare en energi bombe som blev droppet til UG med kryds og slange – det var virkeligt fedt og specielt når nu de er tilbage til det originale lineup – kæmpe plus til festivalen.
Martin: Min nummer to må klart være Biohazard på Hades – jeg havde ventet 30 år på den koncert – ja, altså ikke foran scenen – men mentalt – og nu blev den endelig til virkelighed – og hold da kæft hvor de leverede en fed koncert – masser af nerve, nærvær, kærlighed og smil – og så en omgang hardcore, der sikkert har efterladt nogen med trykmærker, som de ikke er kommet sig over her flere dage efter – for den eksplosion der ramte os var fabelagtig.
Morten: Sidste input på denne, noget svære liste – det er svært at holde sig til 3, må helt klart være – Corey Taylor på Helviti – udover at være lidt farvet på den, så syntes jeg han gjorde det mega godt – og han havde jo medbragt den gode blanding mellem hans solo stuff, Stone Sour og Slipknot.
Martin: Sidste på en af de sværeste lister at lave, det må være Jungle Rot og deres koncert på Gehenna – et band jeg faktisk ikke kendte før Copenhell smed dem på plakaten – så jeg havde ikke kæmpe forventninger udover at de skulle høres – men søreme om de ikke fik givet os en kæmpe oldschool fest på Gehenna – dem skal jeg klart høre mere til.
Men hov – var det hele bare fedt med fedt på? Nej ikke helt – der var nogle bands, der formåede at slå bunden ud af skalaen og bare performere under det man havde forventet på en så stor festival – de tre bands der skuffede mig mest har været disse:
Top 3 – Største skuffelser
Morten: Her kommer vi ikke udenom Avenged Sevenfold og deres headliner tjans på Helviti – det virkede næsten som om de har givet op på at spille live – de var ringe, da de kiggede forbi i 2018 – og de var om muligt endnu ringere i år.
Martin: Jeg er helt enig i at det må være Avenged Sevenfold på Helviti – de spillede et set, der nok havde passet fint til en enkeltstående koncert med dem – men det var ikke en liste, der passede til nogen festival over hovedet – der var alt for stor mix af rolige og hurtige numre – og så virkede det bare som om de slet ikke var klar, da de gik på scenen – ingen liv – og jeg vil egentlig tro at der var mange, der gik hjem, før hovednavnet, som de jo var på deres dag, havde spillet færdig… og man kunne måske havde forudset det, som du også var inde på, med deres show i ’18 in mente – men at så stort et band kan skuffe så fælt igen – det er mig stadig en gåde…
Morten: Næste må være Thy Art Is Energyless – eller Murder som de jo retteligt hedder – på Helviti – men jeg syntes bare ikke rigtigt energien var der mere – og det er ikke noget, som vi kan klandre den nye forsanger for, nærmest tværtimod, for han prøvede da i det mindste at gøre et eller andet for at få det til at virke – men det var bare ikke nok til at få de andre med…
Martin: Steel Panther på Hades – de lagde egentlig godt fra start med første nummer – men så ævlede de løs i henimod 10-15 minutter, før de kom videre til andet nummer – og derefter ævlede de videre – deres meget platte og under bæltestedet jokes faldt helt til jorden – og dem havde jeg forventet mig mere af – de var meget bedre sidst de var forbi en eftermiddags stund på Helviti.
Morten: Tredje input på denne liste må blive Tom Morello på Helviti – han er pisse dygtig til at spille guitar uden tvivl – men kunne han så bare holde holde sig til det, så gik det nu nok – men det kunne han ikke…
Martin: Her er jeg enig med dit tidligere udsagn og går med Thy Art Is Murder på Helviti – et band der pludselig havde fået pladsen på den store scene, der så overbevisende vælger ikke at tage den chance, for at banke en ordentlig koncert af sted, det forstår man jo ikke rigtigt – publikum var egentlig godt med – så man kan da levende forestille sig at det kunne være blevet næsten magisk (eller legendarisk som Copenhells konferenciers selv brugte flittigt) hvis bandet var kommet mere ud over scenekanten og havde taget del i den fest, der var dækket op til…
Udover det der var rigtig godt – og det der var rigtig skidt, ja, så har der selvfølgelig også været en lang række boblere – især til den kategori med ting der var rigtig godt – og heldigvis for det – hvad har været de tre største overraskelser?
Top 3 – Største positive overraskelser
Morten: DeathByRomy på Hades – Det var alt for fedt – de var fuldt synkroniseret og koreograferet – de kom bare med super høj kvalitet og de havde en fest og den smittede i den grad af på publikum
Martin: Persecutor på Pandæmonium – de horsensianske drenge, der havde fået æren af at åbne hele festivalen – og nu kendte jeg dem jo i forvejen, så havde da tænkt at de nok kunne trække et eller andet ud af ærmet – at de så lige fik vist hvordan man fyrer et thrash-show af på en overbevisende måde – med en så tyk sort streg under hvem der var klar på at sparke festen gevaldigt i gang, ja så blev jeg nu alligevel positivt overrasket – stærkt gået!
Morten: Uriah Heep på Helviti – jeg har lyttet til virkeligt meget Uriah Heep og var måske blevet lidt bange for, at de måske var blevet for gamle men – hold nu op det var tæt på perfekt. Det var præcist så flippet og funky som det skulle være – og bare pisse godt fremført – og så vinkede Mike Box til mig – så kan man da godt blive lidt starstruck.
Martin: Limp Bizkit på Helviti – ja, nu skulle man jo se dem – og jeg kendte dem da også godt – især fra mine teenage år – men jeg må da indrømme at jeg gik ind til koncerten med lidt skepsis, for kunne de egentlig stadigvæk noget? Eller ville de lave samme omgang sjask, som vi så fra Guns N’ Roses eller Mötley Crüe sidste år? …da så Fred Durst kom på scenen i gul trafik jakke… så tænkte man bare “nej, nej, nej…” – men så tog de røven på os og fik spillet en genial koncert – den er jeg glad for jeg fik oplevet.
Morten: Crypta på Pandæmonium – bandet var med og havde også bare en fest – det var super fedt at se dem alle 4 smile over hele femøren på scenen – og så bare tæve det ene fantastiske nummer ud over scenen efter det andet.
Martin: Machine Head på Helviti – Det kunne næsten ikke passe dårligere, men nærmest præcis kl. 21:30 fredag aften gik Machine Head på scenen – og på sådan ca. samme tid startede regnen over Refshaleøen… men bandet gjorde stadigvæk alt hvad man kunne forvente – og næste mere til – og folk trodsede regnen og lod sig rive med – da de første dråber faldt tænkte jeg “nu bliver der snart meget god plads herude…” – men nej, et oplagt band, med et fedt set, blandet med et publikum, der var kommet for at feste sammen med deres helte, ja, så blev vi måske nok alle mere eller mindre våde, men at festen stadigvæk blev holdt på så højt et niveau, det var så fantastisk at være en del af.
Så som vi indledningsvis konstaterede, ja, så var det endnu en omgang fantastisk Copenhell – og der var både gode og dårlige ting – sådan vil det jo altid være – men heldigvis har de positive ting været i klart overtal – så vi kan allerede nu afsløre, at vi selvfølgelig allerede er klar til endnu en tur lige lukt i Helvede næste år.
Tekst: Martin Hildebrandt