Hovednavnet på førstedagen var Avenged Sevenfold – et band jeg sidst så, da de sidst spillede til Copenhell tilbage i 2018.
Avenged Sevenfold har et bagkatalog, der klart kvalificerer dem til at få en plads som hovednavn – men med tanker på koncerten fra 2018, så var det med lidt spænding at jeg så frem til koncerten, for at se om bandet formåede at komme mere udover scenen denne gang… men det blev desværre ikke denne gang det skete…
Bandet er rigtig dygtige musikere – og de har masser af gode numre, men det virkede lidt som om de havde sammensat settet lidt efter egne præferencer og ikke efter at det var en festival – for det var svært at følge den røde tråd. Der var så mange temposkift fra nummer til nummer – og den slags passer ikke rigtig godt ind i et festival-set.
Der var flere af de store hits undervejs, og der var publikum også godt med, og der blev også lavet en fin dedikation til Bruce Dickinson, der netop havde spillet på Hades, da det blev proklameret at “Hail To The King” var til ham.
Sceneshowet bestod af diverse flotte effekter på storskærmene – men at sceneshowet kun bestod af storskærmene, dette var med til at underbygge den stemning der var af at bandet havde en fest – og at publikum var kommet til en anden fest… det kunne have været rigtig godt – men det blev det desværre aldrig rigtig…
Setlisten denne dag var:
Game Over
Mattel
Afterlife
Hail to the King
Buried Alive
Fiction
Bat Country
Nobody
Nightmare
A Little Piece of Heaven
Save Me
Cosmic
Tekst: Martin Hildebrandt