Da årets lineup blev offentliggjort, satte jeg straks hak ud for “The Offspring” – et band jeg har hørt siden jeg var 16-17 år – men som jeg aldrig har formået at fange live. Det med at få serveret teenage-årenes soundtrack som voksen, det kan være rigtig godt – eller rigtig skidt – og lad mig allerede nu afsløre, at her var det rigtig godt.
Bandet kom med hele kataloget af hits – og der blev skrålet og danset med over hele pladsen. Numrene bliver stadigvæk leveret præcist som de skal lyde – og stemmen kan også sagtens følge med – skal man sætte en finger på noget, så kunne det være den megen snak mellem numrene, hvor det hele blev trukket meget ned på et bøvet niveau.
Det var tydeligt at folk var kommet for at høre de helt store hits – og det var da også dem, der trak de suverænt største jubelscener rundt omkring – men alt i alt var folk med på det hele. Men det hele eksploderede selvfølgelig fuldstændig, da man nåede til “Self Esteem”, der afrundede en fornem koncert.
The Offspring var bevidst om at det var en festival de spillede på – og derfor havde de valgt “Greatest Hits”-tilgangen – og tak for det.
Setlist denne eftermiddag var:
Come Out and Play
All I Want
Want You Bad
Staring at the Sun
Make It All Right
In the Hall of the Mountain King (Edvard Grieg cover)
Blitzkrieg Bop (Ramones cover)
Hit That
Million Miles Away
Bad Habit
Gotta Get Away
Why Don’t You Get a Job?
(Can’t Get My) Head Around You
Pretty Fly (for a White Guy)
The Kids Aren’t Alright
Ekstra numre:
You’re Gonna Go Far, Kid
Self Esteem
Tekst; Martin Hildebrandt