Når to verdener kolliderer
Det har endelig slået første fredag i marts 2022, og det betyder for flere danske metalhoveder at det endelig er tid til 8. gang af Viborg metal festival. Dog betød det for mig også årets første skriftlige prøve. Dagen startede ud med at beklæde mig mit bedste koncertoutfit og så få begivet mig afsted til skolen. Her skulle der nu gennemføres fem stive timer af engelsk grammatik, en kamp hvor jeg i virkeligheden sad og indfangede den ene løbske tanketorsk efter den anden, som bare gerne vil på festival. Klokken slår 14 og det er tid! Jeg griber et par øl og en bus og så er kursen sat mod Viborg.
Første ’band’ på plakaten: Døren
Døren er det første på plakaten og den svinger op 15:30. Der er allerede godt med langt hår og grin på Paletten da vi bliver lukket ind. Folk har, ligesom jeg, smidt deres hverdag væk og erstattet den med fyraften, weekend og fadøl. Jeg ser mange omkring mig som krammer i velkendt glæde over endelig at være samlet igen. Det er tydeligt at se roen over alle ved at covid-19 ikke lægger over os længere. Og så, de toner vi alle havde ventet på, lyden af en guitar som er klar til ballade.
Endarken:
En gruppe gutter med fed thrash får med det samme sat salen i gang. De er den perfekter åbner for festivallen, og får selv dem på bagerste række med. De er udstyret med god lyd og fedt lysshow fra den nye Paletten sal. Jeg ser rundt og der er allerede godt pakket i salen, folk har glædet sig og jeg ser hovedvrik fra de fleste og også fra et par bands som senere selv skal indtage scenen. Endarken interagerer godt med publikum, og havde folk været fulde nok, havde der været moshpits fra første nummer.
Lifesick:
Efter et brag af en åbner er det nu tid til festivallens næste band, nogle lidt yngre gutter, klar til at kaste noget hardcore i vores ansigter. Publikum er dog lidt mere stille fra start, måske er vi alle lidt ude af træning efter de sidste par år i bero. Lifesick har en rigtig god scene energi og de får flashet deres streng instrumenter hist og her. Det er helt andre typer som står på de forreste rækker, det tyder på en god diversitet på festivallen. Men jeg vil mene at Lifesick kunne have fået et generelt mere livligt publikum, når hæmningerne var blevet udskiftet med lidt flere bajere.
Katla:
Til festivallens tredje band går vi lidt ned i gear med en god omgang doom. Katla opdeler salen i fans og musikpoliti med armene over kors. Dog virker de fleste af disse til at bløde op under koncertens forløb, det ikke helt dumt der her. Det er Katlas første show i Viborg og de lader os vide at det er satans hyggeligt. Der er undervejs et par hæderlige forsøg på crowdsurfing, men med et lidt tyndt frontcrowd bliver det til et par stærke mænd som egentlig bare bærer rundt. Hen mod slutningen af deres show har Katla fået det meste af salen med sig og de får kampråb fra jyderne.
Hatesphere:
Nu er der blevet løsnet lidt op i publikum og vi er klar til fest og løjer. Et perfekt tidspunkt at sætte Hatesphere ind. De har fået ny forsanger igen, denne gang har de nuppet Mathias fra Royal Deceit og han gør det skidegodt. Allerede fra første nummer bliver der kastet med øl og hæmninger og så er salen i gang. Vi får dagens første circlepit, det er tydeligt at både band og publikum hygger sig.
Jeg må også selv afprøve deres pit og den er ganske pit approved. Det er tungt og lækkert og der er kærlighed til metal i luften. De slutter af med deres altid velkendte olsenbanden intro
Týr:
Týr er tydeligvis et band som mange gæster har ventet hele dagen på, mange står klar allerede fra hatesphere går af. Jeg får selv set et enkelt nummer med dem inden jeg bliver nødt til at begive mig ud på min færd efter Gadens Gourmet pølsevognen ude foran Paletten.
Bloodbath:
Første dagens hovednavn, de svenske drenge med det fede død. Publikum er blevet godt stive og der bliver skubbet og mast lidt om de forreste rækker. Men fra første toneslag bliver salen til en stor fest af farver og glæde. Der er fuld fart og feltet fra første nummer af og det hele bliver til et slør af ”Det var en fest”. Og så var det på hovedet i seng.
/ Kira S