Alt godt kommer til den der venter, er der vist et ordsprog der hedder. Og det gælder i dette tilfælde, hvor vi desværre først nu har brugt tid på at gennemlytte debutten fra dansk/svenske Sickomania. Og det er virkelig ment som at det er os her på redaktionen der har fået blæst hovedet af på den fede måde, ved at lytte til Sickomania. Beklager forsinkelsen drenge 😉
Albummet består af 7 skæringer, som alle har liv og sjæl på hver deres fantastiske musikalske måde. Det starter ud med “Asystoli” i ren Kaare Norge stil, hvilket vi vil høre flere gange i løbet af albummet. Men Hr. Norge viger dog hurtigt for den mere klassiske thrash, med masser af undertoner af mere melodisk metal.
Efterfølgeren “Saint Psycho” er et decideret thrash-tog der køre dig midt over. Vokalen fra Fyrsten er generelt interessant gennem hele albummet. Hans vokal og måden han synger på, giver en helt special stemning til nogle ellers, rimelig ordinære metal og thrash riffs. Det giver et helt specielt kendetegn til Sickomania’s stil og numre.
“Slumberland Prophets” som nok er undertegnedes favorit på dette, ellers fantastiske album, er et helt klassisk heavy metal nummer med ekstra gode tunge nosser. Riffs, dobbeltpedal, op og ned i tempo. Opskriften på et lækkert nummer.
Generelt bliver der på albummet, leget med mange elementer indenfor metalgenren. Det er bl.a. “Theater of Memories” et godt bevis på. Den storslåede melodi, nærmest sympfonsik, kombineret med metal-slag, som bliver du klasket i fjæset med et lille bundt citronskiver, pakket ind i beton. Der kommer lidt death metal indover, og dog udebliver den gode melodi aldrig. Den drunkner ikke i lydhavet. Der bliver givet plads til den og alle de andre elementer.
Og det samme gør sig gældende for de nærmest egypisk lignende kompositioner i “Psycotic Path”. Smukke melodier midt i thrashy bølgeskvulp. Man kan generelt godt høre at det er en flok dygtige og erfarende herre der har slået sig sammen for at skabe Sickomania. Bands som Dominus, Deadflesh, Time Hall, Carnage Forge, Loch Vostok, Furious Trauma, og Shadowspawn har på den ene eller anden måde nydt godt af disse herre bag Sickomania.
Debutten er et lækkert møde med bandet, som vi med sikkerhed, kommer til at se og høre meget mere til. Albummet slutter af med, det som jeg egentlig troede hørte til 80’ernes Metallica, eller nutiden Nightwish. Et mere end 10min langt instrumental nummer. “En episk rejse”, beskriver de selv nummeret “Beyond the Ninth Gate” som. Men det kan hurtigt blive en “farlig rejse” at begive sig ud i. Skal du lave så langt et instrumental nummer, skal der virkelig være variation i banditten, for at det ikke ebber ud i en kedelig og fantasiløs omgang. Men – igen viser Sickomania deres musikalske kløgt. På intet tidspunkt bliver det trivielt. Det er et smukt og lækkert nummer, der er fuld af interessante elementer. Det er metal, det er død, der kommer sågar til black ind over, og egentlig også en smule jazz lignende sektioner. Et vellykket nummer, til et vellykket album.
Den eneste anke jeg har til debut albummet fra Sickomania, er at der er for få numre. Jeg var slet ikke færdig da “Beyond the Ninth Gate” ebbede ud. Det kan kun blive til fuld plade for Sickomania. 5 af 5 stjerner herfra.
/ Fravn
Linket nedenfor er video til nummeret “Saint Psycho”.
https://www.youtube.com/watch?v=0spSq933-0Q