Vi har lyttet til endnu et Skander-borg band. Et nyere band der kalder sig Royal Deceit. De blev stiftet i 2014, men har allerede på deres forholdsvis korte levetid, spillet med prominente navne som Hatesphere, Illdisposed og Prevail til Midwinter Meltdown. Jinjer, The Vision Ablaze, Electric Hellride, samt det andet Skanderborg band vi anmeldte for ikke så længe siden, Wayward Dawn til Cold Beers & Bleeding Ears.
De har 1. april i år udgivet deres anden EP der er døbt ”Psalms Of The Corrupt”. Den er indspillet produceret af Tue Madsen i Antfarm Studios. EP’en består af 6 numre. Deres genre bevæger sig lidt indenfor den ekstreme metal, metalcore, og til tider er der et lille snært af alm. klassisk heavy metal.
Og hvad siger vi så til deres nye EP?? Den starter meget lovende ud, med en intro der nærmest kunne have været med i en nutidig genindspilning af A Nightmare on Elmstreet. Hellt sikkert en fed åbner til en live koncert.
Herefter går introen over i nummeret ”…Like Vultures”. Der er smæk på fra start, og frontmand Mathias Uldall får vist sit repertoire af alt fra skrigene vokal over det der vel nærmest er skønsang, til growling. Nummeret er egentligt rigtig fedt sat sammen både vokalt og instrumentalt. Og jo flere gange man høre det, des federe bliver det, og man får lyttet sig frem til alle de små musikalske finurligheder.
Det næste nummer hedder ”Still I Fight”. Da det starter synes jeg egentlig det lyder som en start Anthrax ligeså godt kunne have lavet. Den stille rullende guitar, de roligt nønnende mandestemmer i baggrunden. Men, så tager fanden ved dem igen. Jeg må indrømme at første gang jeg hørte nummeret syntes jeg det var meget rodet i sin opbygning, men det blev sgu egentligt bare meget bedre for hver gang jeg lyttede til det. En ting jeg har det lidt stramt med, det er når der skriges igennem på vokalen. Der er en hårfin balance mellem det egentlige growl, som jeg synes Mathias faktisk gør godt, og så til at det bliver decideret skrigeri. Ja, jeg ved godt at det høre sig til genren, men jeg har det sgu lidt stramt med det. Kald mig bare gammel 😉
”Anthema” er det 4. nummer på EP’en. Og det er nok det nummer jeg har det sværest med. Det går hurtigt, og der bliver skreget godt og grundigt igennem. Dog bliver dette inferno afbrudt af et break med noget fed nærmest funky rytme. Det er netop sådan noget jeg synes er røvfedt. Ingen tvivl om at de er dygtige til det de laver, og det skal de have kredit for.
”A New Era” er et nummer der skiller sig ud fra de andre på denne EP. Her er vi ovre i noget mere klassisk heavy metal,
med enkelte sektioner og sang der kan henlede tankerne til noget Corey Taylor og Stone Sour. Hvis ikke det er ”…Like Vultures”, så er det her nok i hvert fald ét af mine favoritnumre på denne EP. Rigtig fedt nummer, med en fed sammensætning. Og med lidt mere træning på skønsangen, vil dette blot blive et endnu federe nummer.
De lukker EP’en med P.O.D., som er et dejligt tungt metalcore nummer. Det slår ligesom hovedet på sømmet for hvad vi har lyttet til gennem de sidste 17.42 minutter. At Royal Deceit er kommet for at gøre hvad de kan, for at slå deres navn fast på den danske metalcore scene. Og jeg syntes sgu egentligt de gør det rigtig godt.
Jeg stod mellem at skulle give dem 2 ud af 5 stjerner, eller 3 ud af 5 stjerner. Men ret skal være ret, og det skal ikke trække ned at jeg har det stramt med at en sanger skal skrige sig gennem teksten. For Mathias skal sgu have credit for det brede spektre han bevæger sig indenfor. Og musikerne gør det sgu også pisse godt, til trods for bandets unge alder. Så selvfølgelig får de 3 stjerner.